Valgkaos i Rumænien: indflydelse og mediekompetence i fokus!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Diskussion på University of Passau om det rumænske præsidentvalg i 2025: udfordringer, ændringer og europæiske perspektiver.

Diskussion an der Uni Passau zur rumänischen Präsidentschaftswahl 2025: Herausforderungen, Veränderungen und europäische Perspektiven.
Diskussion på University of Passau om det rumænske præsidentvalg i 2025: udfordringer, ændringer og europæiske perspektiver.

Valgkaos i Rumænien: indflydelse og mediekompetence i fokus!

Den 28. juni 2025 fandt en hybrid diskussionsarrangement med titlen "Round Table on European Democracy" sted på University of Passau. Fokus for diskussionen var analysen af ​​det rumænske præsidentvalg, præsenteret af professor Dr. Melania-Gabriela Ciot fra Universitatea Babes-Bolyai i Rumænien. Valget, der fandt sted i maj 2025, tiltrak stor europæisk interesse, især på grund af dets turbulente historie.

I valget vandt Nicușor Dan, Bukarests uafhængige borgmester, over kandidaten fra den højreekstremistiske "Alliance for foreningen af ​​rumænere". Dette valgresultat var særligt bemærkelsesværdigt, fordi valget tidligere var blevet annulleret - i 2024 - af den rumænske forfatningsdomstol. Årsagerne til denne beslutning omfattede blandt andet den manglende mærkning af valgannoncer på TikTok og den ulige behandling af kandidater.

Baggrund for aflysningen

Hvordan Lille avis rapporterede, annullerede den rumænske forfatningsdomstol præsidentvalget den 6. december 2024 og beordrede en fuld gentagelse. Regeringen måtte sætte en ny dato for valget. Den første runde af valget blev vundet af den pro-russiske højreekstremist Călin Georgescu, men domstolen tog affære på grund af mistanke om russisk indblanding i valgprocessen.

Få dage før omvalgsvalget skulle Georgescu efter planen møde den pro-europæiske kandidat Elena Lasconi. I en meningsmåling var Lasconi kun lidt foran Georgescu, hvilket gjorde situationen mere spændende. Georgescus rækkevidde på TikTok voksede dog uforholdsmæssigt op til valget, med inaktive "sovende" konti, der blev brugt til at støtte hans kampagne. Ifølge den rumænske indenlandske efterretningstjeneste SRI blev over 25.000 sådanne konti identificeret i løbet af valgkampsperioden.

Internationale reaktioner og regulering

Valget i 2025 fandt sted i en spændt national og international kontekst. EU-Kommissionen reagerede på begivenhederne omkring valget og øgede sin overvågning af TikTok i henhold til Digital Services Act (DSA). Højt EU-repræsentation i Tyskland En "bevaringsordre" blev pålagt TikTok for at fryse og opbevare data om systemiske risici for valgprocesser.

Henna Virkkunen, næstformand for Europa-Kommissionen, understregede vigtigheden af ​​denne ordre for at støtte undersøgelsen. TikTok er forpligtet til at opbevare interne dokumenter og information om sine anbefalingssystemer og risikoen for forsætlig manipulation. Disse foranstaltninger er en del af en bredere indsats for at sikre, at integriteten af ​​demokratiske processer i EU opretholdes, især i forbindelse med frygtet udenlandsk indblanding.

Under arrangementet understregede professor Ciot behovet for at styrke borgernes mediekendskab for at forhindre indflydelse fra tredjelande. Regulering af store onlineplatforme og søgemaskiner er fortsat et vigtigt spørgsmål for det rumænske samfund, som i stigende grad står over for udfordringerne med digital informationsformidling.

Endelig fremhævede diskussionen også det strategiske partnerskab mellem Rumænien og Tyskland inden for områderne forsvar, energi og økonomisk politik samt gennemførelsen af ​​den europæiske grønne pagt. Det blev klart, at Rumænien er nødt til at opstille sine egne politiske prioriteter for at kunne deltage med succes i europæisk politik.