Science for Peace: Bayern styrker forskning i konflikter og sikkerhed

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Universitetet i Passau er aktivt involveret i den bayerske videnskabsalliance for fredsforskning og samarbejder med førende videnskabsmænd.

Die Universität Passau engagiert sich aktiv in der Bayerischen Wissenschaftsallianz für Friedensforschung und kooperiert mit führenden Wissenschaftlern.
Universitetet i Passau er aktivt involveret i den bayerske videnskabsalliance for fredsforskning og samarbejder med førende videnskabsmænd.

Science for Peace: Bayern styrker forskning i konflikter og sikkerhed

Bavarian Science Alliance for Peace, Conflict and Security Research (FoKS) afholdt med succes sin første Fellow Assembly på University of Philosophy i München den 13. og 14. februar 2024. Mindst 55 ud af 80 fellows kom til denne vigtige begivenhed for at diskutere alliancens grundlæggende principper, centrale forskningsemner og samarbejdsmuligheder. Til stede var også professorer fra University of Passau, som deltog aktivt i debatterne. Blandt paneldeltagerne var eksperter som Branka Panic fra AI for Peace og prof. Dr. Carlo Masala fra University of the Bundeswehr München, der fungerer som FoKS fellow. Derudover bidrog prof. dr. Stephan Stetter (også University of the Bundeswehr), prof. dr. Katrin Kinzelbach fra Friedrich-Alexander University Erlangen-Nuremberg og dr. Max Smeets fra Center for Security Studies ved ETH Zürich til mangfoldigheden af ​​perspektiver.

Alliancen har sat sig som mål at samle videnskabelig ekspertise fra Bayern for at udføre tværfaglig forskning i spørgsmål, der er relevante for fred, sikkerhed og konfliktstrategier. Målet er at styrke demokratiske og rettighedsbaserede strukturer for at kunne imødegå udfordringerne i den globale sikkerhedspolitik. University of Passau har været medlem af denne alliance siden 2024 og tilbyder adskillige stipendiater, herunder prof. dr. Florian Töpfl og dr. Søren Keil. Disse strukturelle ændringer markerer et afgørende skridt hen imod at skabe en platform for omfattende freds-, sikkerheds- og konfliktforskning i regionen.

Sidearrangement på sikkerhedskonferencen i München

Et yderligere højdepunkt i alliancen var en sidebegivenhed ved Munich Security Conference (MSC). Under titlen "Pushing the Frontier: Assessing the Opportunities and Risks of AI for Peace and War" diskuterede eksperter de muligheder og udfordringer, som kunstig intelligens bringer med sig for fred og krig. Prof. Dr. Jan Hendrik Schumann, vicepræsident for University of Passau, repræsenterede universitetets præsident, prof. Dr. Ulrich Bartosch, og understregede behovet for videnskabelig ekspertise i udviklingen af ​​fredelige konfliktløsningsstrategier.

Ud over disse aktiviteter var University of Passau også til stede ved arrangementerne gennem adskillige repræsentanter, herunder prof. dr. Bernhard Stahl og prof. dr. Wolfram Schaffar. Alliancen planlægger at intensivere sit arbejde yderligere i de kommende måneder og igangsætte nye tværfaglige forskningsprojekter, der adresserer presserende spørgsmål inden for freds- og konfliktforskning.

Videnskab · Fred · Sikkerhed ’23

Parallelt med udviklingen af ​​den bayerske videnskabsalliance fandt Science · Peace · Security '23-konferencen sted fra den 20. til den 22. september 2023 i Georg-Christoph-Lichtenberg-Haus på det tekniske universitet i Darmstadt. Denne konference beskæftigede sig intensivt med de skiftende teknologier og deres rolle i krige og konflikter samt våbenkontrol. Arrangørerne var TraCe-forskningsforeningen, DFGs særlige forskningscenter CROSSING og forskningsforeningen Natural Science, Disarmament and International Security (FONAS).

Konferencen, som har kørt siden 2019, tiltrak over 110 deltagere fra forskellige lande, herunder talere fra Storbritannien, Sverige og USA. Vigtige emner, der blev dækket, var kunstig intelligens, ubemandede våbensystemer og etiske spørgsmål i forbindelse med moderne teknologier. Ruslands krig mod Ukraine fremhævede også relevansen af ​​freds- og konfliktforskning. Denne baggrund understreger behovet for at arbejde med løsninger på en tværfaglig måde og at udvikle egnede forskningstilgange.

Et centralt anliggende for fredsforskning er at beskæftige sig med vold. Undersøgelser viser, at fredelige lande har etableret demokratiske strukturer, hvor vold og diskrimination er forbudt ved lov. Dette understøttes af resultater, der fremhæver det presserende behov for at bekæmpe vold i børneopdragelse og lovgivning for lige rettigheder for kvinder. Bæredygtig fred opnås kun, hvis ikke-voldelig uddannelse, ligestillingsinitiativer og bekæmpelse af diskrimination aktivt fremmes. Studerer man konteksten, bliver det tydeligt, at det er afgørende at skabe en ikke-voldelig kultur i samfundet.

Samlet set illustrerer den seneste udvikling af den bayerske videnskabsalliance sammen med resultaterne af Science · Peace · Security '23-konferencen, hvor presserende det er at fremme tværfaglig udveksling og innovativ forskning. De ansvarlige er forpligtet til at fortsætte denne proces og opfordrer alle aktører til at deltage i denne vigtige dialog for fred og sikkerhed.

Mens striden om globale sikkerhedspolitiske udfordringer fortsætter, står én ting klar: Tiden for klare og afgørende videnskabelige tilgange er inde. De kommende måneder bliver afgørende for, hvordan disse begreber omsættes i praksis, og i hvilken form tværfaglig udveksling kan lægge grundlaget for mere fredelig sameksistens.