Ulv eller menneske? Ny indsigt i sameksistens i Schweiz!

Ulv eller menneske? Ny indsigt i sameksistens i Schweiz!

Verena Schröder modtog for nylig VGDH-prisen 2025 for sin afhandling "Human-wolf relations in the Alpine cultural landscape. Transactions, intra-actions and resonances: A more-than-human geography of connection". Det fremragende arbejde er skrevet i arbejdsgruppen for humangeografi på KU. Afhandlingen blev tildelt den højeste karakter summa cum laude og viser, hvordan ulvenes tilbagevenden til Schweiz åbner nye perspektiver på sameksistensen mellem mennesker og dyr.

Schröder, der arbejdede som forskningsassistent ved KU fra 2017 til 2024, arbejder i øjeblikket med udvikling og bæredygtighedsforskning ved universitetet i Innsbruck. Hendes forskning fokuserer på det indbyrdes forhold mellem mennesker og ulve og fokuserer især på de følelsesmæssige oplevelser, der spiller en væsentlig rolle i debatterne omkring ulvenes tilbagevenden. "De følelsesmæssige oplevelser er afgørende for at forstå sociale miljøkonflikter," forklarer Schröder. Hendes afhandling opfordrer os til at gentænke forholdet mellem mennesker og ulve og andre levende væsner.

Nye metodiske tilgange

Schröder brugte i sin afhandling innovative metoder, der var udviklet ud fra et antropocentrisme-kritisk perspektiv. Disse omfatter gå-alongs, dyrecentreret historiefortælling og multisensoriske og visuelle metoder. Et centralt element er udviklingen af ​​en kollaborativ tegneserie. Denne tegneserie, der blev præsenteret i en udstilling som en multisensorisk oplevelse med baggrundsmusik, har til formål at gøre mere end menneskelige fortællinger følelsesmæssigt håndgribelige. Tegneserien er med til at nå ud til en bredere læserskare og øge synligheden af ​​videnskabelige resultater, der fungerer som et redskab til videnskabsformidling.

Feltundersøgelser blev udført i det schweiziske Calanda-område, hvor en ulveflokke har boet siden 2012. Under sine ophold i hytter observerede Schröder samspillet mellem mennesker, ulve og andre dyr. Disse observationsstudier er en del af deres tilgang til at fange de sociale resonanser og følelsesmæssige reaktioner på tilstedeværelsen af ​​ulve. "Sameksistens skal frem for alt forstås som en fysisk praksis," hedder det i afhandlingen.

Forskningsprojekter og fremtidsvisioner

Projektet ledet af Schröder for at returnere ulve til kulturlandskabet er finansieret af den tyske forskningsfond (DFG). Den undersøger ikke kun accepten af ​​ulve, men stiller også spørgsmålstegn ved grænserne i ulvedebatten. Schröder understreger, at tidligere diskussioner ofte fokuserer på husdyrs velfærd og dermed indsnævrer synet på det komplekse samspil mellem mennesker og dyr.

Det teoretiske grundlag for hendes arbejde omfatter John Deweys klassiske pragmatisme såvel som Karen Barads agentrealisme og Hartmut Rosas resonansteori. Disse teoretiske tilgange tilbyder en ikke-dualistisk ramme, der fokuserer på forbindelserne mellem mennesker, dyr og deres materielle miljøer.

Med sin afhandling og tilhørende projekter udvikler Schröder et grundlag for sameksistens baseret på sammenhæng i stedet for kontrol. Hendes arbejde sigter mod at fremme forståelsen af ​​ulvenes ubestemmelighed og at skabe nye former for livlighed og selvstændighed. Bogen til afhandlingen er udgivet af transcript-Verlag og er tilgængelig som åben adgang for at nå ud til så mange læsere som muligt og for yderligere at fremme diskussionen om menneske-ulve forhold.