Suche
Mein Konto
Würzburg-forskere dechifrerer hemmeligheden bag T-celleaktivering!
Holdet ved universitetet i Würzburg opdager nye T-celleaktiveringsfaser, der kan revolutionere immunterapier mod kræft.
Würzburg-forskere dechifrerer hemmeligheden bag T-celleaktivering!
Den 11. april 2025 indberettes Universitetet i Würzburg om banebrydende opdagelser fra Max Planck Research Group for Systems Immunology. Holdet, ledet af Wolfgang Kastenmüller og Georg Gasteiger, har opdaget en ukendt fase af immunresponset, der kan have vidtrækkende konsekvenser for vaccinationer og cellulære immunterapier.
T-celler, centrale forsvarsceller i immunsystemet, spiller en afgørende rolle i det adaptive immunrespons. Dette immunrespons aktiveres, når medfødte forsvarsmekanismer ikke er tilstrækkelige til at bekæmpe infektioner. Sensorceller med medfødt immunitet genkender antigener og aktiverer dermed adaptiv immunitet, som ofte er nødvendig for effektivt at bekæmpe patogener.
Faserne af T-celleaktivering
Holdet viste, at T-celle-primingsfasen begynder, når T-celler støder på dendritiske celler (DC'er) i lymfeknuder. Disse præsenterer specifikke antigener, som initierer aktiveringen af T-cellerne. Denne proces tager omkring 24 timer, hvor T-cellerne forbliver i kontakt med dendritiske celler, som f.eks. PMC forklaret. Denne interaktion er afgørende, fordi når de først er aktiveret, fortsætter T-cellerne med at migrere og formere sig for at blive effektorceller eller hukommelsesceller.
Undersøgelserne viser også cyklisk aktivering af T-celler. Efter den første interaktion opstår desensibilisering, efterfulgt af reaktivering efter to til tre dage. Dette sker, når T-celler migrerer gennem blod og lymfevæv for at genkende antigener, hvilket kræver specifikke peptid:MHC-komplekser for at udføre deres funktion.
Implikationer for immunterapier
Forståelse af disse dobbelte aktiveringsfaser kan muliggøre betydelige fremskridt i udviklingen af immunterapier, især mod cancer. CAR-T-celler, en form for immunterapi, er genetisk modificeret til effektivt at angribe kræftceller. Formålet med forskningen er at tyde de mekanismer, der styrer T-celleaktivering og -differentiering, hvilket kan føre til optimering af T-celle-baserede terapier.
Aktuel forskning kaster også lys over rollen af cytokiner såsom IL-2, som er vigtige for at understøtte T-celleproliferation og differentiering. Cytotoksiske T-celler kan dræbe inficerede celler og frigive cytokiner for yderligere at forstærke immunresponset. Dette fremhæver kompleksiteten af interaktionen mellem forskellige immuncelletyper og deres signalering gennem specifikke antigenreceptorer og adhæsionsmolekyler.
Fremskridt på dette område kan revolutionere behandlingen af sygdomme som leukæmi og lymfom, da immunsystemet i stigende grad mobiliseres mod apikale patogener. Gennem mere præcise metoder til at identificere og aktivere specialiserede T-celler håber det videnskabelige samfund at finde mere effektive terapiformer, der kan skræddersyes til den enkeltes behov.