Fremtidig uddannelse: Hvordan skoler fremmer bæredygtighed og ansvarsfølelse

Fremtidig uddannelse: Hvordan skoler fremmer bæredygtighed og ansvarsfølelse

Den stigende betydning af bæredygtighed i uddannelse og samfund bliver mere og mere tydelig i disse dage. Begrebet forbindes ofte med miljøvenlighed, men det går langt ud over det. Det omfatter også langsigtet tænkning, social retfærdighed og globalt ansvar, som f.eks blog.uni-regensburg.de rapporteret. For at forme en bæredygtig fremtid har fremtidige generationer brug for vigtige færdigheder, herunder empati, evnen til at håndtere konflikter og evnen til på overbevisende måde at repræsentere synspunkter.

Skoler spiller en nøglerolle i at fremme disse færdigheder. Begrebet "Education for Sustainable Development" (ESD), som er et globalt initiativ fra FN, skal ses i denne sammenhæng. 70 lande deltager allerede i denne kampagne. Hovedmålet med ESD er at sætte elever i stand til aktivt og selvstændigt at forme deres fremtid.

Fremmedsprogsundervisningens rolle

Betydningen af ​​fremmedsprogsundervisning i ESD blev diskuteret i en episode af "Gasthörer"-podcasten, hvor Dr. Carola Surkamp, ​​professor i fremmedsprogsdidaktik, siger sin mening. Dette gør det klart, at sprogundervisning ikke kun skal fremme sprogfærdigheder, men også udvikling af interkulturelle og sociale færdigheder. Det betyder, at læseplaner i stigende grad skal integrere elementer, der hjælper eleverne med at forstå kompleksiteten af ​​globale udfordringer.

Litteraturen understreger, at interkulturel fremmedsprogsundervisning også bør sigte mod at skærpe forståelsen af ​​forskellige perspektiver. Som Bredella (1999) beskriver i sit arbejde "Objectives of intercultural fremmedsprogsundervisning", er målet ikke kun sprogtilegnelse, men også fremme af en åben og vidensfremmende læringsatmosfære.

Initiativer og perspektiver

Den tyske UNESCO-kommission har iværksat adskillige initiativer for aktivt at fremme ESD. Deres dokument "Agenda Education 2030" skitserer rammerne for handling for uddannelsesinstitutionerne til at understøtte de langsigtede mål for ESD. Disse mål omfatter at øge både læreres og elevers færdigheder. Publikationer og undersøgelser, som dem af Hellberg-Rode og Schrüfer (2016), viser vigtigheden af ​​lærernes færdigheder i forbindelse med ESD for at give eleverne en velfunderet uddannelse.

Forbindelsen mellem sprog, kultur og bæredygtighed er en dynamisk proces, der konstant skal videreudvikles. De udfordringer, som det globale samfund står over for, kræver en tværfaglig tilgang, som bør integreres i uddannelse på et tidligt tidspunkt. På denne måde kan fremtidige generationer ikke blot tilegne sig sproglige færdigheder, men også blive aktive bidragydere til en bæredygtig fremtid.

Sammenfattende kan det siges, at fremmedsprogsundervisning kan yde et væsentligt bidrag til uddannelse til bæredygtig udvikling. Dette er i tråd med anbefalingerne fra Undervisnings- og Kulturministerkonferencen, som understreger vigtigheden af ​​bæredygtig uddannelse ikke kun på miljøområdet, men også i sociale og kulturelle aspekter, som det kan ses i KMK-dokumentet: kmk.org.