Fremtidsvision: Hvordan vi kan redde miljøet gennem nytænkning!

Fremtidsvision: Hvordan vi kan redde miljøet gennem nytænkning!

Den 8. maj 2025 diskuterede prof. Dr. Harald Pechlaner behovet for nye koncepter for bæredygtighed under en forelæsning på universitetet i Koblenz-Landau. Han kritiserede de klassiske tilgange, der utilstrækkeligt adresserer de presserende kriser med klimaændringer og sociale spændinger. Disse kriser kræver omfattende sociale og økonomiske transformationer, der går langt ud over overfladiske foranstaltninger. Højt ku.de Desværre føler mange borgere, at deres behov for reel deltagelse og forandring ikke er tilstrækkeligt repræsenteret af politik og erhvervsliv.

Flere og flere mennesker kræver, at politik og erhvervsliv behandler bæredygtige spørgsmål ikke kun som sektorudfordringer, men som integrerede komponenter i social udvikling. Økonomien kan ikke længere blot ses som en kilde til kortsigtet vækst og profitmaksimering, men bør ses som en integreret del af samfundet og økologien. Den eksisterende konflikt mellem økonomiske vækstmål og økologiske grænser er en af ​​de største udfordringer, som samfundet står over for.

Transformation gennem tværfaglighed

Transformationsforsker Ilona Otto fra University of Graz understreger betydningen af ​​tværfaglige tilgange i sin forskning. Hun ser klimaforandringerne ikke kun som et økologisk eksperiment, men også som et socialt eksperiment, der kræver dybtgående tilpasninger. Hendes studier fokuserer på 1,5 graders målet, som bliver stadig vigtigere i politiske diskussioner, og belyser, hvordan sociale uligheder forstærkes af afhængighed af fossile brændstoffer.

Et centralt spørgsmål er, hvordan klimapolitik opfattes af forskellige samfundsgrupper. Dette ses ofte som et angreb på eksisterende privilegier. Presset for forandring kommer ofte fra befolkningen selv, som i modsætning til tidligere generationer i stigende grad værdsætter interpersonelle relationer frem for materielt forbrug. Positive fortællinger for fremtiden er afgørende for at imødegå den herskende pessimisme og drive handling.

Behov for systemisk tænkning

Pechlaners oplæg fremhæver, at løsningen af ​​disse komplekse udfordringer ofte kræver en politisk ramme for at fremme de nødvendige forandringer. At se på verden i en systemisk sammenhæng, som han påpeger ku.de er opstillet, kan være med til at muliggøre mere samarbejde om disse spørgsmål.

Derudover viser transformationsforskning, at det er vigtigt at forholde sig til sociale vippepunkter. Disse såkaldte tipping points, som er blevet identificeret i forskningen, kan repræsentere afgørende vendepunkter for bæredygtig social udvikling. Schweiz spiller en særlig rolle på dette område, da det fungerer som råvarehub og globalt finanscenter. Dette skaber mulighed for at dirigere kapital til mere miljøvenlige investeringer, som kun kan opnås gennem gennemsigtige finansielle strømme, som f.eks. Bafu er forklaret.