80 år efter Anden Verdenskrig: Mørke skygger af nazistisk arkitektur!

80 år efter Anden Verdenskrig: Mørke skygger af nazistisk arkitektur!

Byplanlægning under nazitiden repræsenterer en kompleks og ofte mørk arv, som nu undersøges nærmere med udgivelsen af ​​bogen "Urban Planning in National Socialism. Attack, Triumph, Terror in the European Context 1933-1945". Publikationen præsenteres i dag i anledning af 80-året for Anden Verdenskrigs afslutning og som afslutning på et 25-årigt forskningsprojekt ved TU Berlin. Ledelsen havde ansvaret prof. dr. Harald Bodenschatz, der ledede Institut for Planlægning og Arkitektursociologi indtil 2011 og nu er lektor ved Center for Metropolitan Studies ved TU Berlin.

Publikationen ser urban design ikke kun som en arkitektonisk disciplin, men også som et politisk instrument, der blev brugt til repræsentation, eksklusion og krigsførelse. Emner i bogen omfatter repræsentative bygninger, boligbyggeri, gammel byfornyelse og militær infrastruktur. Disse aspekter behandles som en del af et tværfagligt forskningsprojekt, der kombinerer ekspertise fra forskellige discipliner såsom arkitektur, planlægningssociologi og statskundskab. Med bidrag fra forfattere fra Chile, Tyskland og Italien sammenlignes byudviklingen i flere europæiske diktaturer, herunder blandt andet Mussolinis regime i Italien og Stalins regime i Sovjetunionen.

Indsigt i forskning

Bogen sætter også nationalsocialisternes byudvikling i sammenhæng med datidens autoritære regimer. Udgivelsen fremhæver, at nazistisk urbanisme fungerede både som et udtryk for magt og som et redskab til undertrykkelse. Forfatterne fokuserer især på den nationalsocialistiske arkitekturs indflydelse på byrummene og dens funktion som platform for ideologi og propaganda. For eksempel skulle tvangsarbejde bruges til at opføre koncentrationslejre og andre bygninger, hvilket yderligere illustrerer regimets brutale metoder.

Særligt nævnes i udgivelsen af ​​de gigantomane byggeprojekter, såsom "Folkets Hall" i Berlin og de planlagte transformative byer som München, Nürnberg og Linz. Sådanne byggeprojekter var ikke kun beregnet til at legemliggøre Det Tredje Riges krav på magten, men også at symbolisere den ariske races overlegne status. Nazistisk arkitektur og byplanlægning var ikke begrænset til Tyskland, men omfattede også de områder, der var besat af Tyskland.

De arkitektoniske vidner

Arkitekturen fra 1933 til 1945 var stærkt præget af en stil, der kombinerede elementer af nyklassicisme og moderne tendenser. Indflydelsen fra Albert Speer, som blev "stjernearkitekten i Det Tredje Rige", var betydelig. Som Wikipedia beskriver, var der planlagt adskillige byggeprojekter med monumentalitet og kultisk-sakral iscenesættelse, men mange af dem forblev ufærdige eller blev forhindret i løbet af krigen.

Abonnementsprisen for det nye værk er 98 euro frem til den 7. august 2025, hvorefter prisen forhøjes til 128 euro, hvilket afspejler den store efterspørgsel efter dette vigtige og omfattende arbejde med nazistisk arkitektur og byplanlægning. Den er også tilgængelig i en engelsk udgave for at nå ud til et bredere publikum. Med 624 sider og 700 illustrationer er bogen en vigtig ressource for forskere og interesserede.

Bogpræsentationen finder sted i aften klokken 18.00. i Bauhaus Museum Weimar og er gratis. Her vil redaktionen ikke blot præsentere centrale forskningsresultater, men også diskutere vigtigheden af ​​emnet, som stadig er meget aktuelt givet dets historiske dimensioner og sociale relevans.