Biodiversitet i Berlin: Åbne foredragssalserier starter i oktober!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Det Frie Universitet i Berlin inviterer til to gratis forelæsningsrækker om biodiversitet og den arabiske verden i vintersemesteret 2025/26.

Die Freie Universität Berlin lädt im Wintersemester 2025/26 zu zwei kostenfreien Ringvorlesungen über Biodiversität und die arabische Welt ein.
Det Frie Universitet i Berlin inviterer til to gratis forelæsningsrækker om biodiversitet og den arabiske verden i vintersemesteret 2025/26.

Biodiversitet i Berlin: Åbne foredragssalserier starter i oktober!

I vintersemesteret 2025/26 vil det frie universitet i Berlin igen arrangere "Åben forelæsningssal". Dette blev annonceret den 9. oktober 2025. Arrangementets periode strækker sig fra oktober 2025 til februar 2026. Der tilbydes to gratis offentlige foredragsrækker, der omhandler aktuelle og relevante emner.

Den første foredragsrække med titlen "Biodiversitet i Berlin" begynder den 14. oktober 2025 klokken 18.15. Berlin har omkring 20.000 dokumenterede arter og er en af ​​de mest artsrige byer i Europa. Ikke desto mindre står biodiversiteten i hovedstaden over for store trusler, såsom jordforsegling, varmestress og forurenende stoffer. Foredraget vil dække forskellige emner, herunder jordbundsbiodiversitet, invasive arter, plantegenetisk diversitet, samt miljøuddannelse og borgervidenskabelige projekter. Den aktive naturpleje udført af Botanisk Have og "Blomstrende Campus" fremhæves også. Endvidere diskuteres byernes rolle som levesteder for mennesker og vilde dyr samt den politiske dimension af naturbeskyttelse i Berlin. Forskere fra Det Frie Universitet, repræsentanter for Berlin Nature Conservation Foundation, German Wildlife Foundation og politiske repræsentanter vil være til stede i denne forelæsningsrække. Udvalgte begivenheder i denne serie vil blive livestreamet for at nå ud til et bredere publikum. Det frie universitet i Berlin rapporterer om det.

Emner i den anden forelæsningsrække

Den anden foredragsrække “Den arabiske verden – historie, kultur, samfund og politik” starter den 20. oktober 2025 klokken 16.15. Det tilbyder en nuanceret undersøgelse af den arabiske verden fra forskellige perspektiver, herunder historie, filosofi, religion, sprog, politik og samfund. Hovedemnerne omfatter demokratisering og autoritarisme i Tunesien samt protestbevægelserne i Egypten. Den politiske overgang i Syrien efter afslutningen på Assad-regimet og islams rolle som statsreligion diskuteres, ligesom de kristnes situation og jødisk filosofering i en interreligiøs kontekst diskuteres. Anerkendte videnskabsmænd vil holde foredragene. Der kræves ingen forudgående tilmelding.

Et vigtigt aspekt er beskyttelsen af ​​den biologiske mangfoldighed, som også er vigtig i en global sammenhæng. Senatets administration i Berlin påpeger, at flora-fauna-habitatdirektivet og fugledirektivet er nøgleinstrumenter til beskyttelse af biodiversiteten i Europa. Disse retningslinjer danner retsgrundlaget for Natura 2000-netværket, som har til formål at beskytte truede arter og levesteder. Et vigtigt mål er EU's biodiversitetsstrategi 2030, som blev vedtaget i 2020 som en del af den europæiske grønne aftale. Denne strategi kræver en udvidelse af beskyttede områder til 30 % og plantning af tre milliarder træer inden 2030. Den kræver også genopretning af 25.000 km floder.

Bybiodiversitet og naturplaner

Strategien understreger byer som Berlins rolle og opfordrer til ambitiøse grønne planer for at forbedre livskvaliteten og bekæmpe klimaændringer. Offentlige rum, infrastruktur og bygninger bør bruges som reserver for grønt. Det Økologiske Institut fremhæver, at byer opfordres til at udvikle "bynaturplaner". Disse planer sigter mod at beskytte den biologiske mangfoldighed og forbedre livskvaliteten i byområder. De centrale elementer er samarbejdet mellem administration, politik og civilsamfund samt løbende overvågning og evaluering af tiltagene.

Behovet for at genoprette byøkosystemer understøttes af EU's naturgenopretningsforordning, som pålægger medlemsstaterne at træffe foranstaltninger til at genoprette skove, vådområder og landbrugsjord. Fra 2030 og frem kræves en positiv udvikling i urbane grønne områder og trækroner. Disse strategiske tilgange har til formål at forbedre livskvaliteten for byens beboere og øge byernes modstandsdygtighed over for virkningerne af klimaændringer.