Demokrati under pres: falsk information bringer samhørigheden i fare!
Det Frie Universitet i Berlin præsenterer en undersøgelse om vælgeradfærd og medieopfattelser før det føderale valg i 2025.

Demokrati under pres: falsk information bringer samhørigheden i fare!
Den politiske stemning i Tyskland står over for dybtgående ændringer. En aktuel undersøgelse fra Free University of Berlin med titlen "Polarisering trods stabilitet. Vælgere i Tyskland og deres syn på demokrati, medier, spørgsmål og partier i lyset af CNEP-studierne 2017, 2021, 2024" analyserer udviklingen før forbundsvalget i 2025. Undersøgelsen trækker på omfattende befolkningsundersøgelser om valget i 2017, 2021 og valget til Europa-Parlamentet i 2024 og viser alvorlige skift, især i mediesammenhæng. Prof. dr. Thorsten Faas, der leder undersøgelsen, understreger, at ændringen i parti- og medielandskabet fører til ændrede opfattelser og polarisering. Mens den generelle økonomiske situation i stigende grad opfattes som negativ, vurderer folk deres individuelle økonomiske situation som stabil og positiv samlet set. Disse resultater stemmer overens med den observation, at AfD-tilhængere indtager en skeptisk holdning til demokratiets funktionalitet, og at der er klare forskelle i opfattelsen, især blandt unge med lavt uddannelsesniveau.
Støtte til medierne er særlig vigtig i denne sammenhæng. TikTok, en platform, der stort set var ukendt i 2017, er nu vokset i indflydelse. Samtidig blev Alliancen Sahra Wagenknecht (BSW) stiftet i januar 2024, hvilket illustrerer de dramatiske ændringer i partisystemet og understreger behovet for at håndtere disse nye omstændigheder. Undersøgelsen viser, at fundamentale aspekter af liberalt demokrati som frie valg og medier nyder stor opbakning, mens specifikke opfattelser og synspunkter er stærkt polariserede. Den endelige rapport om forskningen er tilgængelig online og giver en dybere indsigt i metoderne og konklusionerne.
Desinformation og dens farer
En anden analyse foretaget af Bertelsmann Fonden viser, at 84 procent af befolkningen i Tyskland opfatter bevidst udbredt falsk information på internettet som et alvorligt problem. Over 81 procent af de adspurgte ser desinformation som en alvorlig trussel mod demokrati og social samhørighed. Disse kendsgerninger understreger den alarm, som Daniela Schwarzer, fondens bestyrelsesmedlem, har givet udtryk for, som understreger, at farerne ved falske oplysninger ikke blot bringer valgprocessen i fare, men også i væsentlig grad underminerer tilliden til politik, partier og medier. Over 54 procent af de adspurgte mener, at der er for lidt opmærksomhed på problemet med desinformation.
Derudover mener mere end 90 procent, at desinformationsspredere specifikt ønsker at påvirke folks meninger. Tætte forbindelser mellem desinformation og kontroversielle spørgsmål som immigration, sundhed, krig og klimaændringer viser de udfordringer, som samfundet står over for. Under disse omstændigheder er det vigtigt at udvikle strategier til at bekæmpe falske nyheder og forbedre mediekendskab.
Sociale mediers rolle
Sociale medier, som blev populære ved årtusindskiftet, spiller en ambivalent rolle i dette dynamiske landskab. Ifølge Federal Agency for Civic Education gør sociale medier folk i stand til at forbinde og gør det nemmere at dele information, men de kan også bidrage til offentlig fragmentering. Kritikere advarer om, at politisk deltagelse via sociale medier ofte ikke har den ønskede indflydelse på samfundet, og at det fragmenterede informationslandskab bringer sammenhængskraften i fare.
De sociale mediers indflydelse er betydelig. I den føderale valgkamp i 2021 sagde 50 procent af førstegangsvælgerne, at de hovedsageligt fik deres information via sociale medier. Samtidig ser det ud til, at adgang til information via sociale medier ikke altid fører til øget politisk dannelse. Dette fører til et komplekst samspil mellem mediebrug, politisk viden og individuelle holdninger. Udfordringerne ligger i at identificere, hvordan sociale medier former opfattelser af problemstillinger, og hvilke tiltag der er nødvendige for at fremme en informeret og engageret offentlighed. Denne balancegang mellem muligheder og risici bliver stadig mere relevant i forbindelse med nutidens politiske debatter.