Genetiske hemmeligheder: Hvor gammel er din hjerne egentlig!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Humboldt Universitetet i Berlin undersøger genetiske årsager til hjernealdersgabet; Resultater giver nye perspektiver til forebyggelse af demens.

Die Humboldt-Universität zu Berlin untersucht genetische Ursachen des Brain Age Gap; Ergebnisse bieten neue Perspektiven für Demenzprävention.
Humboldt Universitetet i Berlin undersøger genetiske årsager til hjernealdersgabet; Resultater giver nye perspektiver til forebyggelse af demens.

Genetiske hemmeligheder: Hvor gammel er din hjerne egentlig!

En ny undersøgelse fra Humboldt University i Berlin undersøger de genetiske årsager og modificerbare risici ved den såkaldte Brain Age Gap (BAG). Dette udtryk beskriver forskellen mellem den kronologiske alder og den biologiske alder af hjernen, som bestemmes af magnetisk resonansbilleddannelse (MRI). Undersøgelsen har til formål at forstå, hvorfor nogle hjerner ældes hurtigere, og hvilke faktorer der spiller en rolle. Grundlaget for forskningen er British UK Biobank, som leverer data fra over 56.000 deltagere.

Resultaterne blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskriftNaturens aldringoffentliggjort. Forskere identificerede 59 genregioner, der påvirker hastigheden af ​​hjernens aldring, hvor 39 af disse regioner er forbundet med hjernens aldring for første gang. Særligt kendte gener som MAPT og APOE, der begge er forbundet med risikoen for Alzheimers sygdom, blev også undersøgt. Disse resultater udvider forståelsen af, hvordan genetik og miljømæssige risikofaktorer som forhøjet blodtryk, rygning og alkoholforbrug hænger sammen.

Sammenhæng mellem genetik og risikofaktorer

Forskningen viser, at forhøjet blodtryk og type 2-diabetes er genetisk forbundet med en øget risiko for for tidlig ældning af hjernen. Derudover er der identificeret genetiske sammenhænge med mentale og fysiske sundhedsfaktorer samt sociale aspekter. Dette understreger den tætte sammenhæng mellem genetiske faktorer og modificerbare risici.

Betydningen af ​​disse fund ligger i muligheden for at bidrage til forebyggelse af demens og andre neurodegenerative sygdomme gennem en bedre forståelse af risikofaktorer. Undersøgelsen blev ikke kun udført af Humboldt Universitetet, men også i samarbejde med Charité, Universitetet i Leipzig og Max Planck Instituttet for Kognitiv og Hjernevidenskab.

Internationale perspektiver på genetiske risikofaktorer for Alzheimers sygdom

Analysen af ​​de genetiske risici for Alzheimers er suppleret med en international undersøgelse udført iNaturgenetikblev offentliggjort. Denne undersøgelse, koordineret af det europæiske Alzheimers og Demens Biobank (EADB) konsortium, er den første i verden til at undersøge polygenisk risikoscore (PRS) i relation til Alzheimers sygdom. Undersøgelsen involverede forskere fra forskellige dele af verden, herunder Europa, Asien, Afrika, Nordamerika, Sydamerika og Australien.

Forskningen identificerede to genetiske signaturer for komplekse former for Alzheimers sygdom: en signatur, der er stærkt forbundet med apolipoprotein E (APOE) og en anden, der omfatter omkring 75 genetiske varianter. Interessant nok viser den anden signatur sammenhæng på tværs af populationer, hvilket tyder på en fælles biologisk mekanisme for sygdommen.

Denne forskning har potentiale til at fremme præcisionsmedicin ved at gøre det muligt at skræddersy behandlinger specifikt til genetiske egenskaber. PRS-værdierne er baseret på en nylig Genome-Wide Association Study (GWAS) om Alzheimers sygdom og kan hjælpe med at forbedre kliniske forsøg ved at identificere individer med høj genetisk risiko.

Sammenfattende spiller genetiske faktorer en afgørende rolle i forståelsen og bekæmpelsen af ​​neurodegenerative sygdomme. Dialogen mellem disse forskellige forskningstilgange lover at få dybere indsigt i kompleksiteten af ​​den menneskelige hjerne og udfordringerne i aldringsforskningen.

Du kan finde mere information i undersøgelserne: Humboldt Universitet i Berlin, PubMed, IDW online.