AI og meningsdannelse: Faren for manipulation i demokratiet!
Med MATH+ forsker det tekniske universitet i Berlin i meningsdannelsens sociale dynamik for at styrke demokratiske processer.

AI og meningsdannelse: Faren for manipulation i demokratiet!
Den 22. maj 2025 annoncerede det tekniske universitet i Berlin væsentlige skridt i forskningen i den sociale dynamik i meningsdannelse. Under ledelse af Sebastian Pokutta, Vice President for Zuse Institute Berlin og talsmand for MATH+ Cluster of Excellence, vil den næste finansieringsfase fokusere på analyse af meningsdannelse gennem sociale medier. Målet er at styrke og beskytte demokratiske værdier, samtidig med at kunstig intelligens (AI) og optimeringsmetoder fremhæves som centrale forskningsområder. Pokutta og hans team ser et behov for bedre at forstå, hvordan information formidles, og hvilken indflydelse algoritmer har på den offentlige mening.
I de senere år er ændringen og spredningen af meninger gennem sociale medier steget markant. Ifølge Federal Agency for Civic Education ses adgang til pålidelig information som afgørende for, hvordan demokratiet kan fungere. De sociale mediers indflydelse har ændret sig markant, hvilket har skabt sociale sårbarheder. Den tyske befolkning viser faldende tillid til medierne og falder fra 48 % i 2023 til 47 % i 2024. Tilliden til regeringen er også faldet, fra 47 % til 42 %.
Rollen af kunstig intelligens
Kunstig intelligens spiller en stadig mere central rolle i politisk kommunikation. Den seneste udvikling, især siden lanceringen af ChatGPT i slutningen af 2022, har genoplivet diskussionen om AI-manipulation og desinformation. AIs evne til at generere automatiseret indhold og specifikt personalisere det identificeres som en stor risiko. Politiske aktører bruger specifikt algoritmer til at øge synligheden af visse fortællinger. Det kan for eksempel ses i de manipulative strategier, som AfD også bruger til at sprede sine budskaber.
I den planlagte MATH+-finansieringsfase lægger Andrea Walther, en anden talsmand for projektet, stor vægt på bæredygtighed. Der bør udvikles algoritmer til at øge effektiviteten inden for områderne mobilitet og energi, f.eks. ved at optimere transportnetværk for at reducere strømforbruget af AI ved læring.
Demokratiske udfordringer og anbefalinger til handling
Udbredelsen af desinformation udgør en væsentlig udfordring for demokratiske processer. Dybe forfalskninger og upålideligt AI-genereret indhold truer den demokratiske diskurs og kan underminere betingelserne for en oplyst offentlighed. Sociale medier baseret på komplekse algoritmer maksimerer brugerengagementet, hvilket fører til fragmentering af informationsrummet og truer social samhørighed.
For at modvirke denne udvikling kræves der konkrete tiltag. Anbefalinger til handling omfatter indførelse af en adfærdskodeks for politiske partier, folkeoplysningskampagner og fremme af en tilgang med flere interessenter. Det er vigtigt at sikre gennemsigtighed via algoritmer og adgang til brugerdata. Tæt samarbejde mellem platformsoperatører, politikere og civilsamfundsorganisationer anses for nødvendigt for at identificere og modvirke forsøg på manipulation.
Samlet set viser det, at udfordringerne fra kunstig intelligens og dets vidtrækkende konsekvenser for demokratiet ikke kan ignoreres. Udviklingen inden for politisk kommunikation kræver aktiv deltagelse og regulering for at sikre, at demokratiske værdier bevares selv i en digitaliseret og algoritmisk styret verden.