De hjemløses mentale sundhed: alarmerende undersøgelsesresultater!

De hjemløses mentale sundhed: alarmerende undersøgelsesresultater!

En aktuel undersøgelse foretaget af juridisk psykologi-gruppen på det medicinske fakultet i Berlin undersøger hjemløses mentale helbred. Forskningen omfatter data fra 112 hjemløse, hvoraf 40 % var kvinder, med en gennemsnitsalder på 44 år og en gennemsnitlig hjemløshed på fire år. Resultaterne af denne undersøgelse viser signifikant øgede niveauer af psykisk stress, et højt niveau af håbløshed, alkoholproblemer og en høj offerrate blandt de ramte. Det centrale i resultaterne er identifikation af offer som en fremtrædende risikofaktor for psykiske problemer, især blandt yngre hjemløse og personer med migrantbaggrund. Undersøgelsen fremhæver behovet for omfattende psykosociale interventioner for at forbedre denne sårbare gruppes mentale sundhed. Hele artiklen blev offentliggjort med åben adgang i tidsskriftet "Criminal Behavior and Mental Health" ( Link til undersøgelsen ).

Situationen for hjemløse i Tyskland er alarmerende. I 2018 boede omkring 678.000 mennesker uden fast adresse. En betydelig del af denne gruppe lider af psykisk sygdom. Ifølge en anden undersøgelse vil ni ud af ti hjemløse opleve en psykisk sygdom i løbet af deres liv. Afhængighed er det mest almindelige problem blandt hjemløse, efterfulgt af depression og angstlidelser. Det bekymrende er, at hos to tredjedele af de berørte var den psykiske sygdom allerede til stede, før de blev hjemløse. Den gennemsnitlige periode mellem de første symptomer og at miste dit hjem er seks et halvt år.

Udfordringerne ved mental sundhed

Forholdet mellem hjemløshed og psykisk sygdom er komplekse. Psykisk sygdom opstår ofte før hjemløshed, men kan også opstå som følge af hjemløshed. Andreas Jung, et eksempel på dette problem, oplevede en eskalering i sit alkoholmisbrug under sin tid som studerende i Marburg, hvilket i sidste ende førte til hjemløshed. Efter flere tilbageslag søgte han endelig hjælp i en selvhjælpsgruppe og formåede at overvinde afhængigheden. Ikke desto mindre gled han i midten af ​​30'erne ind i psykose med vrangforestillinger og hallucinationer, hvilket førte til hans tvangsindlæggelse på et psykiatrisk hospital. Hans værtinde på det tidspunkt gav ham besked om sin lejlighed, og en fraflytningsmeddelelse fulgte.

Andreas Jung har boet i plejehjem i mange år, fået støtte og endelig fundet sin egen lejlighed. Han beskriver sit nuværende liv som stabilt og indholdsrigt. Hans erfaringer viser, hvor vigtig adgang til psykiatriske og sociale støttetjenester er, især i tider med urbanisering og sociale forandringer, samt den ekstra byrde af COVID-19-pandemien, som yderligere øgede eksisterende ulemper.

Behov for tværfaglige tilgange

Forskning bekræfter den høje forekomst af psykisk sygdom blandt hjemløse. En tysk meta-analyse viser, at op mod 77,4 % af de berørte har psykiske lidelser. Spørgsmål som marginalisering og adgang til støtte er fortsat store udfordringer. Mange hjemløse har svært ved at få medicinsk eller psykologisk hjælp, ofte på grund af mangel på information og administrative forhindringer.

Internationale undersøgelser tyder på, at opsøgende behandlingsstrategier og lavtærskel boligtilgængelighed kan have positive effekter på fastholdelse i boliger og symptomer på psykisk sygdom. Fremtidige bistandsprojekter kan drage fordel af inddragelse af de tidligere berørte og brugen af ​​digitale medier. I sidste ende kræver bekæmpelse af hjemløshed en tværfaglig tilgang og aktiv inddragelse af de berørte i udformningen af ​​støttetilbud for at bekæmpe social udstødelse og opnå en bæredygtig forbedring af levevilkårene. ( Süddeutsche rapporterer om situationen og PMC giver yderligere indsigt i udfordringerne.)