Revolutionerende 3D-printteknologi tager rumrejser til et nyt niveau!

Revolutionerende 3D-printteknologi tager rumrejser til et nyt niveau!

Den 11. marts 2025 kl. 10:15 CET blev en sonderende raket opsendt fra Esrange Space Center i Sverige. Denne opsendelse var en del af det europæiske program REXUS (Rocket Experiments for University Students), som er støttet af German Aerospace Center (DLR) og den svenske rumfartsorganisation SNSA. I dette projekt testede det tekniske universitet i Berlin (TU Berlin) nye, 3D-printede brændstoftanke til fremtidige rumapplikationer.

Holdet "BEARS e.V." (Berlin Experimental Astronautics Research Student Team) havde med succes ansøgt REXUS med sit eksperiment og forberedt sig til test og installation af eksperimentet en uge før starten i Kiruna. Fem elever var på stedet, mens yderligere tre rejste til selve starten. I alt otte hold var til stede, som udførte en række forskellige eksperimenter med to raketter, der sonderer under missionen.

Eksperimentelle tilgange i vægtløshed

TU Berlins fokus var på brændstofs adfærd i vægtløshed, især 3D-printede brændstoftanke. Forskerne var i stand til at udføre deres test i løbet af to minutters vægtløshed. Seks forskellige designs til såkaldte "Propellant Management Devices" (PMD'er) blev testet under vægtløse forhold. Disse nye designs kan kun fremstilles ved hjælp af additive fremstillingsprocesser, det vil sige 3D-print.

Eksperimentet, kaldet "WOBBLE2" (Weightless Observation of Fluid Behavior with Berlin Liquid Guidance Experiment), observerede tankene fyldt med fluorescerende vand. Seks kameraer leverede værdifulde data om brændstoffets adfærd, som i vægtløshed adskiller sig fra sædvanlig adfærd under normale forhold og udgør betydelige udfordringer for et rumfartøjs holdningskontrol.

3D-prints rolle i rumrejser

Brugen af ​​3D-printteknologi i rumfart er trendsættende. Denne teknologi bliver stadig vigtigere for produktionen af ​​prototyper og komponenter, ikke kun til løfteraketter og transportkøretøjer, men også til satellitter og rumstationer. Aktuel forskning bruger 3D-printede dele, primært fra materialer som aluminium og titanium, til at udvikle lettere og mere omkostningseffektive løsninger.

NASA ser et stort potentiale i additiv fremstilling og forfølger projekter, der også omfatter applikationer på Mars og i asteroide-mineaktiviteter. Fokus er ikke kun på on-site applikation, men også på muligheden for at skabe komplicerede komponenter direkte på stedet ved hjælp af 3D-printere. Fremtidig udvikling kan komme hele rumindustrien til gode.

TU Berlin-projektet modtog støtte fra Society of Friends of TU Berlin samt andre virksomheder som APWORKS GmbH, der støttede metaltryk, og Sensirion AG, som hjalp med indkøb af sensorer og rejseomkostninger. Dette eksempel illustrerer den tværfaglige tilgang og samarbejde til at drive ruminnovation.