Startups i omstilling: Ansvar viser kløfter mellem forventninger og praksis

Startups i omstilling: Ansvar viser kløfter mellem forventninger og praksis

I en nylig rapport af ESMT Berlin Det er tydeligt, at europæiske startups viser en voksende bevidsthed om ansvarlig virksomhedsledelse. Næsten alle respondenter (93 procent) angav, at de integrerer ansvar i deres forretningsmodeller. Men billedet er vildledende: Kun omkring 81 procent har faktisk truffet handling inden for mindst ét ​​af de fire ansvarsområder – miljø, social, regeringsførelse eller borgerinddragelse. Dette viser en betydelig uoverensstemmelse mellem intention og handling.

Undersøgelsen er baseret på INNOVA-rammen, som opdeler ansvarlig praksis i fire søjler: miljø, social, forvaltning og borgerinddragelse. Mens miljøindsatsen er den mest almindelige indgang for 39 procent af startups, fokuserer i alt 79 procent på sociale initiativer. God regeringsførelse anses for vigtig af 78 procent af de adspurgte, mens det borgerlige engagement er forholdsvis lavt med kun 51 procent.

Udfordringer og barrierer

De største udfordringer, startups står over for, er økonomiske begrænsninger og mangel på tid. I Tyskland er de økonomiske aspekter primært en hindring, mens tidspres i Frankrig er en vigtigere faktor, der stiger på grund af iværksætternes hverdag. Italienske startups kæmper på den anden side med at balancere ansvarlige initiativer mod andre forretningsprioriteter.

Interessant nok måler kun omkring 28 procent af startups virkningen af ​​deres handlinger. Denne tendens til at måle resultater stiger, efterhånden som virksomheden modnes, men forbliver generelt på et beskedent niveau. Yderligere eksternt pres, for eksempel fra investorer eller inkubatorer, påvirker ansvarsovervågning: omkring 40 procent af startups følger deres praksis, når der kræves passende beviser. Uden dette pres er det kun omkring 17 procent, der gør det.

Udarbejdelse af en ESG-strategi

En klar ESG-strategi bliver også mere og mere vigtig for startups Fiegenbaum Solutions fremhævet. Dette hjælper ikke kun med at minimere risici og drage fordel af nye markedsmuligheder, men overbeviser også mange investorer. En sådan strategi kan udvikles i fem trin:

1. Business analysieren und ESG-Ziele setzen: Identifizieren der ESG-Wirkungsbereiche und Definition von tiefgehenden Zielen.
2. Passende ESG-Frameworks auswählen: Bekannte Standards wie die UN SDGs oder GRI Standards helfen bei der Umsetzung.
3. ESG-Daten-Systeme einrichten: Wichtige Kennzahlen wie Energieverbrauch und Mitarbeiterzufriedenheit sollten erfasst werden.
4. ESG in den täglichen Betrieb integrieren: ESG-Initiativen sollten mit Unternehmenszielen verknüpft werden.
5. ESG-Ergebnisse messen und verbessern: Fortschritte regelmäßig überprüfen und anpassen.

De fleste startups ser den strategiske integration af bæredygtighed ikke kun som en nødvendighed, men også som en mulighed. Fordelene er den regulatoriske forberedelse til ESG-krav og attraktiviteten for investorer.

Et manglende strukturelt krav

Undersøgelsen konkluderer, at ansvar ikke er et strukturelt krav i det europæiske startup-økosystem. Omkring halvdelen af ​​de adspurgte sagde, at de aldrig var blevet spurgt om deres tilgang. INNOVA Europe, en koalition af ti europæiske universiteter, blev grundlagt i 2022 for at fremme bæredygtigt iværksætteri. Barometerrapporten skal tjene som grundlag for skoler, investorer og inkubatorer til at støtte startups i deres vækst og samtidig fremme sociale og økologiske mål.

Gabet mellem intention og handling kan således blive et centralt emne for det europæiske startup-økosystem i de kommende år.