Future of Earth Sciences: Strategier til bekæmpelse af klimaændringer afsløret!

Future of Earth Sciences: Strategier til bekæmpelse af klimaændringer afsløret!

Den 4. april 2025 præsenterede paraplyorganisationen for geovidenskab (DVGeo) en vigtig hvidbog på Museum für Naturkunde Berlin, der omhandler fremtiden for geovidenskab. Under titlen "Fremtidsforskning i geovidenskab" fokuserer strategipapiret på de presserende globale udfordringer, især reduktion af drivhusgasemissioner og tilvejebringelse af klimavenlig energi- og råstofressourcer. Prof. Friedhelm von Blanckenburg fra det frie universitet i Berlin stod for oprettelsen af ​​dokumentet.

Hvidbogen behandler tre centrale spørgsmål: Jordens dannelse, andre planeter og liv, måling og simulering af Jordens forandring og geovidenskabelige løsninger og handlingsmuligheder for aktuelle udfordringer. Formålet med dokumentet er at tilskynde det videnskabelige samfund til at samarbejde intensivt og samtidig understrege betydningen af ​​individuelle disciplinære projekter for innovation.

Tværfaglige forskningstilgange

Et centralt aspekt af hvidbogen er fremme af tværfaglig forskningssamarbejde. Disse forskningstilgange har til formål at udvikle en integreret forståelse af jordsystemer og undersøge komplekse sammenhænge såsom forholdet mellem jordskorpekræfter og jordskælv. DVGeo er også engageret i videnoverførsel og organiserer informationsbegivenheder og den tyske geovidenskabsolympiade.

DVGeo, der blev grundlagt i Berlin i 2015, er stemmen til fire store geovidenskabelige selskaber og repræsenterer omkring 10.000 geovidenskabsmænd. For at imødegå udfordringerne ved klimaændringer har papiret også fremhævet foreslåede løsninger til at afbøde menneskeskabte klimaændringer.

Ud over de strategier, der er beskrevet i hvidbogen, er Tyskland i øjeblikket involveret i flere væsentlige forskningsprojekter, der understøtter forståelsen af ​​jordskælvssikkerhed og geodynamiske processer. Særligt bemærkelsesværdigt er det tyske seismologiske bredbåndsarray (DSEBRA), en del af det europæiske AlpArray-projekt. Dette omfatter 100 mobile bredbåndsstationer, der kan bruges fleksibelt til at få viden om bjergbyggeprocesser i Alperne.

Teknologiske innovationer inden for geovidenskab

DSEBRA giver Tyskland adgang til tætte, langsigtede seismologiske arrays, der fungerer som geovidenskabelige teleskoper. Denne teknologi har allerede haft succes i Nordamerika og vil være afgørende for at forbedre vores forståelse af jordskælv, vulkansk aktivitet og kappekonvektion. Anset for at være det tætteste seismiske array på skalaen af ​​et helt orogen, vil AlpArray bestå af cirka 600 landstationer med en afstand på 30 til 40 km fra hinanden.

Nye seismiske udforskningsmetoder, såsom fuld bølgeforminversion, anvendes på AlpArray-dataene. Dette projekt vil ikke kun udvide viden om de dybe strukturer og dynamiske processer i bjergbælter, men også give en platform for udvikling af innovative metoder.

I lyset af den globale klimakrise er geovidenskaben ikke kun påkrævet for at skabe klar viden, men også for at tilbyde praktiske løsninger, der har indflydelse ud over landegrænser. Klimaforandringerne overskrider nationale grænser og kræver derfor tværfagligt, internationalt samarbejde. Eksperter stiller ofte spørgsmålet: "Hvorfor ved vi så meget og handler så lidt?" Denne "viden-handling kløft" fremhæver behovet for at forbinde forskning og praktisk implementering tættere.

Mange landes politikker har sat sig som mål at leve og fungere klimaneutralt i midten af ​​århundredet. Dette kræver koordinerede transformationsveje på alle områder af samfundet, hvilket igen gør innovationer inden for tvær- og tværfaglig forskning samt tests i virkelige laboratorier nødvendige. Dette er den eneste måde at opnå en bæredygtig indsats mod udfordringerne fra klimaforandringerne.

Afslutningsvis styrker resultaterne af hvidbogen og projekter som DSEBRA ikke kun grundlaget for vores geovidenskabelige forskning, men giver også tiltrængte svar på vor tids presserende spørgsmål. Yderligere information om den geovidenskabelige udvikling kan findes på DVGeo, dem Geoinstituttet ved Ruhr Universitetet i Bochum og det Tysk klimakonsortium.