Jordforringelse: En global krise truer vores fødevaresikkerhed!

Jordforringelse: En global krise truer vores fødevaresikkerhed!

Den 19. juni 2025 startede anden dag af feltkurset i Namibia med en spændende formiddag ledet af Dr. Stefan Liehr. Hans foredrag om "Understanding Socio-Ecological Systems (SES)" fremhævede vigtigheden af ​​vendepunkter i ørkendannelse. Dr. Liehr forklarede, hvordan selv små økologiske eller sociale ændringer kan have alvorlige konsekvenser for økosystemer. Disse resultater er særligt relevante for langsigtet bæredygtig arealforvaltning.

Som en del af en gruppeøvelse blev deltagerne opfordret til at identificere forskellige faktorer, der påvirker marksystemer. Fokus var på overdrev, økonomisk pres, interessentsamarbejde og buskindgreb og vegetationsdække. Målet var at udvikle feedback-loops og ledelsesstrategier for at undgå eller specifikt udløse vippepunkter. Kompleksiteten og sammenhængen mellem økologiske og sociale processer i forvaltning af græsarealer blev på imponerende vis fremhævet.

Fokus på biodiversitet og jordsundhed

Efter frokost, Dr. Clara Nesongano en session om biodiversitet vurdering. Hun diskuterede begrebet biodiversitet samt forskellige vurderingsmetoder og deres rolle i et klima i forandring. Dr. Mark Bilton udvidede diskussionen med input om forskningsdesign og understregede vigtigheden af ​​klart definerede forskningsspørgsmål. "Forsøg ikke at svare på alt - svar godt på et godt spørgsmål," var hans kernebudskab.

Ph.d.-studerende Lisa-Maricia Schwarz præsenterede relevante indikatorer til vurdering af sværds nedbrydningsstatus, herunder aspekter som jordtab, bunddække og produktivitet. Disse indikatorer er afgørende for effektive forvaltningsforanstaltninger. Katrin Zimmer holdt endnu et foredrag om vurdering af jordlagets nedbrydningsstatus og jordens rolle i økosystemer. Der blev lagt særlig vægt på vigtigheden af ​​organisk kulstoflagre i jord som en nøgleindikator for deres sundhed.

I en bredere sammenhæng ser Europa-Kommissionen på problemet med jordforringelse i sit nye verdensatlas om ørkendannelse. Tibor Navracsics, kommissær for uddannelse, kultur, ungdom og idræt, påpegede, at landbrugsproduktionen og samtidig det kunstvandede areal i de sidste 20 år er steget markant, hvilket har påvirket jordens kvalitet markant. Atlasset giver beslutningstagere relevant indsigt i årsagerne til jordforringelse og mulige afhjælpninger.

Ifølge Atlas er over 75 % af Jordens landareal forringet, og mere end 90 % af jorden kan være forringet i 2050. Disse udviklinger har vidtrækkende sociale og økonomiske konsekvenser; Et areal svarende til 67 gange Belgien forringes hvert år. Afrika og Asien er særligt ramt af dette. Økonomiske tab som følge af jordforringelse belaster den globale økonomi med omkring 10 % af den årlige økonomiske produktion. Dette fremmer igen fødevareusikkerhed, klimaændringer og migration.

Behov for handling og lokale løsninger

Udfordringerne er enorme. Mellem 1970 og 2012 faldt antallet af ferskvandsarter med imponerende 81 %. Eksperter vurderer, at det globale afgrødeudbytte kan falde med næsten 10 % i 2050, med lande som Indien, Kina og lande i Afrika syd for Sahara, der er særligt berørt. Planteproduktionen der kunne endda halveres. Forringelsen af ​​jordkvaliteten på grund af overdreven brug af gødning i Asien og mangel på gødningsudbringning i Afrika er et andet eksempel på denne dynamik.

For at modvirke negativ udvikling er det vigtigt at finde lokale løsninger. Atlas anbefaler en kombination af øget udbytte, plantebaseret ernæring og reduktion af fødevaretab som mulige foranstaltninger til at bremse jordforringelse og beskytte biodiversiteten. Udviklingen på dette område er afgørende for at imødegå udfordringerne med landbrugets ekspansion og klimaændringer.

For mere information kan du læse rapporten fra Universitetet i Potsdam, rapporten om ørkendannelse fra den Europa-Kommissionen og den Jord Atlas se.