DDR-kunst i fokus: Zerreißprobe viser glemte mesterværker

DDR-kunst i fokus: Zerreißprobe viser glemte mesterværker

Udstillingen "Zerreißprobe" åbner den 5. juni 2025 i Neue Nationalgalerie i Berlin og tilbyder et nyt perspektiv på DDR's kunst. Blandt de præsenterede værker er Wolfgang Mattheuers berømte maleri "The Excellent", som første gang blev vist i 1974 i Dresden Albertinum. Billedet viser en kvinde med sammensunkede skuldre og et udmattet blik på tulipanstilke. Denne skildring modsiger det billede, som massemedierne formidlede af "arbejdsaktivister" og adresserer alvorlige spørgsmål om identitet, rolle og ensomhed i DDR-samfundet.

I 1980'erne fik studerende i DDR lov til at tænke over billedet som en del af kunstundervisningen. Et af de centrale spørgsmål var byrden for arbejdende kvinder, som ofte bar dobbelt eller tredobbelt byrden. Efter genforeningen blev maleriet glemt og forsvandt i depoter og arkiver. Tilbagekomsten til udstillingen bringer nu dette vigtige værk tilbage i offentligheden.

Mangfoldighed af kunstnere og værker

"Zerreißprobe" omfatter værker af 46 kunstnere, herunder storheder som Uwe Pfeiffer og Angela Hampel. I alt udstilles omkring 80 billeder og skulpturer, som ikke har en ensartet stilistisk holdning. I stedet præsenteres værkerne i differentierede manuskripter og billedudsagn. Kunstnerne er forankret i den internationale New Figuration, der er præget af Pop Art og forskellige realismer og tog afstand fra socialistisk realisme i østblokken.

Vicedirektøren for Neue Nationalgalerie, Joachim Jäger, understreger, at DDR's kunst spiller en vigtig rolle i udviklingen af ​​samtidskunsten. Det byder på seriøse diskussioner om livet i kunst, teater og litteratur. Cornelia Schimmele adresserer for eksempel overvågningens snæverhed i sine performative værker, mens Gabriele Stötzer og Tina Bara brugte alternative kunstrum til selvbeføjelse mod statskontrol.

Kunsten som et spejl af samfundet

Værkerne afslører et fjernt, til tider kritisk forhold til virkeligheden. De inviterer til refleksion over hverdagen og fremmer individuel repræsentation. Elske Rosenfeld tager i sit arbejde fat på devalueringen af ​​revolutionært begær og relevansen af ​​østtyske udtryk for utilfredshed. Ruth Wolf-Rehfeldt gennemførte den sidste mail art-kampagne i DDR i 1990 for at protestere mod afskaffelsen af ​​DDR.

Melanie Franke, professor i kunst ved University of Potsdam, beskriver udstillingen som eksperimenterende og modig. I sin antologi undersøger hun kunstens og historiens rolle fra forskellige perspektiver og skaber derved en vigtig diskurs om samfundet og dets omvæltninger. Udstillingen giver ikke kun et indblik i DDR's kunstneriske praksis, men også i tidens sårbare, menneskelige oplevelser.