Suche
Mein Konto
Forskning i Arktis: Professor Rex vinder den berømte videnskabspris!
Prof. Markus Rex fra University of Potsdam modtager NOMIS Award 2025 for sin forskning i Arktis og skyprocesser.
Forskning i Arktis: Professor Rex vinder den berømte videnskabspris!
Den 17. oktober 2025 vil prof. Markus Rex, en førende atmosfærisk forsker ved Alfred Wegener Institute (AWI) og professor i atmosfærisk fysik ved University of Potsdam, blive tildelt den prestigefyldte NOMIS Award. Denne pris er en af de mest velbegavede internationale videnskabspriser og tildeles Tyskland for tredje gang i år, men for første gang til et Helmholtz-center. Rex, der ledede MOSAiC-ekspeditionen fra efteråret 2019 til efteråret 2020, er anerkendt for sin tværfaglige forskning, der undersøger samspillet mellem havet, isen, atmosfæren og økosystemet i Arktis.
MOSAiC-ekspeditionen omfattede hundredvis af videnskabsmænd fra 19 lande. Det har til formål at opnå en bedre forståelse af de komplekse processer i Arktis, der er afgørende for det globale klima.
Uddybning i cloud-processer
Rex vil investere præmiepengene i sit nye projekt "Deepcloud", som har til formål at kvantificere skyernes reaktion på global opvarmning. Kunstig intelligens bruges til at modellere skyprocesser og bruge nye observationsdata fra AWI-polarstationerne og satellitdata.
En central udfordring i klimaforskningen er forståelsen af aerosoler, som har en væsentlig indflydelse på skydannelsen og klimaet. Disse små partikler spiller en væsentlig rolle i Arktis varmebalance. Brintdamp kondenserer på aerosoler, hvilket påvirker frysningen af vanddråber og dermed fører til dannelse af snefnug. På trods af fremskridt forskning om aerosoler, især inden for MOSAiC-projektet, er viden om deres sammensætning og kilder i det centrale Arktis om vinteren fortsat begrænset. [MOSAIC Expedition] rapporterer, at et af de vigtigste stoffer, der danner aerosoler i det centrale Arktis, er dimethylsulfid. Denne gas produceres af metaboliske processer af alger og andre marine mikroorganismer.
Jod og dets virkninger
Derudover bekræfter et forskerhold fra forskningsnetværket CLOUD, at jod fra det åbne hav kunne fremme skydannelsen. Disse joddampe, forstærket af havissmeltning, er i stand til at danne aerosolpartikler, der fungerer som kondensationskerner for skyer. I betragtning af, at over to tredjedele af Jorden er dækket af skyer, og deres egenskaber påvirker den globale temperatur, er det af stor betydning at forstå, hvordan menneskelige aktiviteter og naturlige processer interagerer for at påvirke aerosoldannelsen.
CLOUD-eksperimentet, udført af et internationalt konsortium af 21 institutter, studerer disse processer i et af de reneste eksperimentelle miljøer i verden. Forskerne har vist, at jod-aerosoler kan dannes hurtigere end andre typer, hvilket potentielt kan føre til en ond cirkel: Afsmeltning af pakis fører til mere jod i atmosfæren, hvilket igen fremskynder skydannelse og havissmeltning.
Samlet set viser nuværende forskning, at de komplekse vekselvirkninger mellem aerosoler, skydannelse og klima i Arktis fortsat er central for forståelsen af global opvarmning. NOMIS-prisen, som nu bliver overrakt til prof. Rex, repræsenterer et væsentligt skridt i behandlingen af disse videnskabelige spørgsmål.