Medier og valg: Hvordan desinformation truer demokratiet!
Den 12. og 13. februar 2025 vil eksperter ved det europæiske universitet Viadrina diskutere desinformation og valgrapportering.

Medier og valg: Hvordan desinformation truer demokratiet!
De 21. Frankfurt Media Law Days fandt sted den 12. og 13. februar 2025 på European University Viadrina. Denne begivenhed, i samarbejde med Konrad Adenauer Fonden, var dedikeret til det eksplosive emne "Medier og valg". Fokus var især på udfordringerne ved seriøs valgrapportering og de juridiske rammer for håndtering af desinformation og propaganda.
Den første paneldebat omhandlede rapportering i den kommende føderale valgkamp. Dr. Frederik Ferreau holdt et foredrag om desinformation i valgkampen og forklarede passende modforanstaltninger. Det blev klart, at desinformation ikke er et specifikt juridisk begreb i det tyske retssystem, men at rettigheder spiller en vigtig rolle på grund af sådanne udfordringer.
Lovlige rammer og desinformation
Ferreau påpegede, at udbredelsen af usande udsagn om fakta ikke falder ind under beskyttelsen af ytringsfriheden, et princip, der er fast fastlagt af den føderale forfatningsdomstol. Han nævnte eksempler, herunder dybe falske videoer af prominente politikere som Karl Lauterbach, Friedrich Merz og Olaf Scholz. Især førte det seneste eksempel på en dyb falsk video af Olaf Scholz distribueret af initiativet Center for Politisk Skønhed til en retssag i 2023.
Berlins regionale domstol afgjorde, at videoen var vildledende ægte, og dens distribution skal derfor forhindres. Disse juridiske principper illustrerer de farer, som desinformation udgør i en politisk kontekst.
Effekterne af hackerangreb
Et andet centralt emne under medierettighedsdagene var hackerangrebs indflydelse på rapportering, som er særligt stigende før valg. Beate Bias og Susann Michalk fra Märkische Oderzeitung rapporterede direkte erfaringer med sådanne angreb. Disse hændelser førte ikke kun til tab af brugere og tillid blandt læserne, men også til en stigning i fjendtlighed over for journalister.
Bias bemærkede, at argumenter ikke længere tæller i diskussioner, og tonen bliver hårdere. Michalk understregede derimod vigtigheden af gennemsigtighed og ærlig håndtering af fejl i medierne for at genskabe tilliden. Prof. Dr. Johannes Weberling understregede, at medier, der stræber efter at være seriøse, vil blive belønnet i en juridisk sammenhæng.
Teknologiske sikkerhedsforanstaltninger ved valg
De nuværende rammebetingelser for sikkerheden af valgprocedurer blev også drøftet. Mange kommuner og valgorganer bruger it-teknologi til at fastlægge de foreløbige valgresultater. Det er deres ansvar at vælge og ansvarligt sikre den anvendte hardware og software. Federal Office for Information Security (BSI) støtter disse bestræbelser på at forhindre cyberangreb på it-infrastrukturen.
Et sådant angreb kan forsinke offentliggørelsen af de foreløbige valgresultater, hvorfor det er af stor betydning, at sikkerheden i de anvendte systemer er garanteret. Det endelige valgresultat, som er afgørende for sammensætningen af den nye Forbundsdag, offentliggøres normalt omkring tre uger efter valget.
Overordnet set fremhævede Frankfurts Media Law Days de aktuelle udfordringer og juridiske rammer, som journalister og medievirksomheder står over for i forbindelse med valg og den tilhørende desinformation. Dialog om seriøs rapportering er fortsat afgørende for at styrke tilliden til medierne og forhindre mulig manipulation.
For mere information om de juridiske aspekter af desinformation og valgrapportering, besøg rapporterne på europa-uni.de og bundeswahlleiterin.de.