Nyt Mellemøsten? Netanyahu søger en fredsaftale med Syrien!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Den 16. juli 2025, prof. Dr. Gencer Özcan ved Viadrina om aktuelle spørgsmål i Mellemøsten og undersøger tyrkisk politik.

Am 16.07.2025 unterrichtet Prof. Dr. Gencer Özcan an der Viadrina über aktuelle Themen im Nahen Osten und untersucht die türkische Politik.
Den 16. juli 2025, prof. Dr. Gencer Özcan ved Viadrina om aktuelle spørgsmål i Mellemøsten og undersøger tyrkisk politik.

Nyt Mellemøsten? Netanyahu søger en fredsaftale med Syrien!

Prof. Dr. Gencer Özcan arbejdede som Aziz Nesin-gæsteprofessor ved Viadrina i sommersemesteret 2025. Han underviste i Current Issues in the Middle East-kursus, som undersøger den politiske udvikling i denne konfliktfyldte region. Özcan, der har studeret ved Det Statskundskabelige Fakultet ved Ankara Universitet og modtog sin doktorgrad ved Boğaziçi Universitet, har været medlem af Fakultetet for Internationale Forbindelser ved Istanbul Bilgi Universitet siden 2009. Hans ekspertise omfatter Tyrkiets politiske historie, udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutningsprocesser, samt tyrkisk politik over for Mellemøsten og forbindelserne til Israel, såsom Israel, f.eks. europa-uni.de rapporteret.

Kurset tiltrækker en mangfoldig gruppe af internationale studerende og fremmer en motiverende seminaratmosfære. Et centralt mål er at forankre den aktuelle udvikling i Mellemøsten i en historisk kontekst. Emner som Det Arabiske Forår, Islamisk Stats fremkomst og begivenhederne siden 7. oktober 2023 i Gaza og Israel er dækket. Özcan fremhæver vigtigheden af ​​et humanitært perspektiv, når man diskuterer følsomme spørgsmål og analyserer arven fra de arabiske opstande. Ifølge Özcan skabte disse opstande et miljø for international intervention og førte ikke til en demokratisk transformation af regionen.

Abraham-aftalens rolle

Et centralt element i Özcans diskussion er "Pax Abrahamica", den nye regionale orden, der opstod fra 2020 Abraham-aftalen. Disse aftaler har bidraget til Israels håb om at udvide samarbejdet med arabiske stater, især efter afslutningen på krigen mod Iran. Israels premierminister Benjamin Netanyahu udtrykte forsonende toner og understregede, at tiden for fred var inde. Medier beretter om en mulig større fredsplan i Mellemøsten, som snart kan blive enig med en aftale med Syrien tæt på at blive underskrevet, som f.eks. nzz.ch rapporteret.

I Tel Aviv fremmer plakater med sloganet "Det er tid til et nyt Mellemøsten" udvidelsen af ​​disse aftaler. Netanyahu planlægger at forhandle genopbygningen af ​​Syrien med den tidligere syriske oprørsleder Ahmed al-Sharaa. I Libanon er der dog modstand mod en dikteret fred, mens Saudi-Arabien under kronprins Mohammed bin Salman udtrykker interesse for normalisering, men til gengæld kræver en palæstinensisk stat inden for 1967-grænserne.

Kritik af politisk retorik

Özcan bemærker, at europæiske studerende ofte er mere kritiske og bedre informerede end de almindelige medier, når de diskuterer Mellemøstspørgsmål. Mens Netanyahu afviser kravet om en palæstinensisk stat, har hans koalitionspartnere en to-statsløsning på deres dagsorden. Finansminister Bezalel Smotrich understreger, at en fredsaftale kun er mulig med lande, der ikke støtter en palæstinensisk stat. Denne politiske dynamik rejser spørgsmål om den israelske regerings fremtidige handlinger og potentialet for fred i Mellemøsten.

Samlet set illustrerer Özcans undervisningstilgang og udviklingen i Mellemøsten de komplekse geopolitiske spændinger og behovet for at forstå dem i sammenhæng med historien. De aktuelle begivenheder omkring Abraham-aftalen kan være afgørende for den fremtidige stabilitet i regionen.