Prisvinder Szangolies: Nye perspektiver for artsbeskyttelse!

Prisvinder Szangolies: Nye perspektiver for artsbeskyttelse!

Den 28. april 2025 blev Leonna Szangolies, en ung videnskabsmand ved University of Potsdam, tildelt den prestigefyldte Elton-pris 2024 fra "Journal of Animal Ecology". Hendes forskning belyser de komplekse sammenhænge mellem bevægelse, stofskifte og biodiversitet i fragmenterede landskaber. Målet med deres undersøgelse er at forbedre forståelsen af ​​arters sameksistens, da verden står over for betydelige miljøændringer. Ved hjælp af en individuel-baseret model simulerede Szangolies artssamfund under hensyntagen til bevægelsesadfærd og energimetabolisme.

Resultaterne af deres forskning viser, at energibalancen og arternes sameksistens hænger sammen. Szangolies fandt, at den højeste diversitet og sameksistens blev observeret, når habitatfragmenteringen var moderat, hvilket banede vejen for nye, praktiske bevaringsstrategier. Hun udtrykte sin glæde over prisen, som faldt sammen med færdiggørelsen af ​​hendes doktorafhandling. Szangolies har en bachelorgrad i biomatematik og en mastergrad i økologi, evolution og naturbevarelse fra University of Potsdam.

Sammenhæng mellem forskning og praksis

Szangolies' arbejde vil ikke kun være vigtigt for teoretisk økologi, men også for praktisk implementering i naturbeskyttelse. Udviklere af bevaringsstrategier kan bruge deres resultater til at finde bæredygtige løsninger til at bevare biodiversiteten i fragmenterede habitater. Dette aspekt bliver særligt relevant, da aktuel forskning viser, at habitattab og fragmentering kan reducere biodiversiteten betydeligt.

En ny undersøgelse ledet af University of Michigan, German Center for Integrative Biodiversity Research og Martin Luther University Halle-Wittenberg tyder på, at store, uforstyrrede landskaber tjener biodiversiteten generelt bedre end fragmenterede områder. Denne undersøgelse, offentliggjort i tidsskriftet Nature, undersøger 4.006 arter på 37 steder på verdensplan og viser, at fragmenterede landskaber i gennemsnit er vært for 13,6 % færre arter på den lille habitat-skala og 12,1 % færre på den landskabelige skala.

Debatten om habitatfragmentering

I økologidebatten er der uenighed om, hvorvidt store, små, fragmenterede områder eller større sammenhængende landskaber skal beskyttes bedre. Mens økologer er enige om, at tab og fragmentering af levesteder har en negativ indvirkning på biodiversiteten, viser undersøgelsesresultaterne, at hovedsageligt generalister overlever i fragmenterede områder. Denne information er afgørende for den fremtidige retning for bevaringsstrategier.

Undersøgelsen viser, at stigningen i beta-diversitet i fragmenterede landskaber ikke kompenserer for tabet af artsdiversitet på landskabsniveau. Gonçalves-Souza, en medforfatter af undersøgelsen, opfordrer bevaringssamfundet til at fokusere på at genoprette skove i stedet for udelukkende at skændes om habitatfragmentering. Gentagen bevaring af naturlige levesteder kan spille en afgørende rolle for at bevare den globale biodiversitet på lang sigt.

Sammenfattende giver både Szangolies' forskning og nyere undersøgelser om habitatfragmentering værdifuld indsigt til bevaring. I en tid, hvor beskyttelse af biodiversitet er en topprioritet, er det afgørende at udvikle og implementere passende strategier til at beskytte og genoprette resterende levesteder på en bæredygtig måde.