Revolution i retsvæsenet: Hvordan AI ændrer vores forfatningsstat!

Revolution i retsvæsenet: Hvordan AI ændrer vores forfatningsstat!

Den 8. oktober 2025 vil digitaliseringens udfordringer og muligheder være i fokus for diskussioner i retsvæsenet. Transformationen drevet af elektroniske filer og automatiserede analyseprocesser kan ikke længere stoppes. Eric Witte, akademisk medarbejder ved ZfRV, understreger den centrale betydning af strategiske overvejelser for den juridisk kompatible implementering af kunstig intelligens (AI) i virksomheder og retsvæsen. Målet skal være at garantere grundlæggende rettigheder, databeskyttelse og retfærdighed og dermed styrke tilliden til automatiserede beslutningsprocesser. [b-tu.de] rapporterer, at EU's medlemslande skal implementere AI-loven inden august 2026, som har til formål at gøre brugen af ​​AI mere sikker.

AI-loven kategoriserer applikationer efter deres risikopotentiale og stiller strenge krav til særligt højrisikosystemer. Et slående eksempel på de problemer, AI kan forårsage i retssektoren, er COMPAS-systemet i USA. Dette bruges til at vurdere risikoen i det strafferetlige system, og selvom det kan fremskynde processer, indebærer det potentielle risici såsom diskrimination og mangel på gennemsigtighed. Ifølge Witte anses brugen af ​​COMPAS for at være utilladelig i Tyskland, fordi det er i modstrid med retsforskningens resultater.

Menneskers rolle i retssystemet

Mennesker og deres retfærdighed bør udgøre det centrale princip for retsstatsprincippet, herunder stræben efter retfærdige resultater og gennemsigtige beslutningsprocesser. Uretfærdigheder, advarede Witte, bringer befolkningens tillid til institutionerne og til selve forfatningsstaten i fare. Cottbus Media Law Days, som er en del af kandidatuddannelsen "Business Law for Technology Companies (M.B.L.)" på BTU Cottbus-Senftenberg, skal give plads til så vigtige diskussioner. Dette studieforløb henvender sig specifikt til industriingeniører, jurister og humanistiske forskere med erfaring i at rådgive eller håndtere juridiske spørgsmål i teknologivirksomheder.

Parallelt med udviklingen i Tyskland vil Europarådets AI-konvention blive vedtaget den 17. maj 2024, hvilket repræsenterer et yderligere væsentligt skridt i reguleringen af ​​AI. dr-datenschutz.de fremhæver, at denne konvention har til formål at sikre, at AI-systemer er kompatible med menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet. Dette regelsæt er resultatet af samarbejde mellem 46 medlemsstater og andre interessenter og går langt ud over nationale regler.

Udfordringer og undtagelser

Mens AI-konventionen postulerer vigtige normer, kritiserer civilsamfundet, at undtagelser - især med hensyn til nationale sikkerhedsinteresser og forsknings- og udviklingsaktiviteter - kan bringe beskyttelsen af ​​menneskerettigheder og demokratiske principper i fare. Den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse udtrykker også bekymring over de generelle bestemmelser og manglen på specifikke forbud for visse AI-applikationer.

I denne sammenhæng skabte Tysklands forbundsregering med vedtagelsen af ​​AI-loven den 21. maj 2024 en vigtig juridisk ramme for at fremme tilliden til AI-teknologier og fremme innovation i Europa. [bundesregierung.de] forklarer, at AI-loven betragtes som verdens første omfattende sæt af regler for AI i EU og følger en risikobaseret tilgang. Højere risici kræver strengere krav, når det kommer til at beskytte grundlæggende rettigheder og sikre gennemsigtigheden af ​​AI-applikationer.

De næste skridt er afgørende: EU's medlemslande er forpligtet til at implementere AI-loven i national lovgivning. Tyskland har sat sig som mål at fungere som et førende sted for AI-teknologier ved at oprette AI-servicecentre, især for små og mellemstore virksomheder. Dette vil ikke kun styrke den økonomiske situation, men også optimere de juridiske rammer for at yde retfærdighed til brugen af ​​kunstig intelligens i en juridisk kontekst.