Suche
Mein Konto
Revolutionær blodprøve: tidlig påvisning af insulinresistens i hjernen!
Forskere ved University of Potsdam opdager epigenetiske markører for tidlig påvisning af insulinresistens og Alzheimers sygdom - publikation i "Science Translational Medicine".
Revolutionær blodprøve: tidlig påvisning af insulinresistens i hjernen!
Forskere ved det tyske center for diabetesforskning (DZD) har gjort revolutionerende fremskridt med at identificere insulinresistens i hjernen. Disse nylige opdagelser, offentliggjort i tidsskriftet Videnskab translationel medicin, pege på nye epigenetiske markører, der kan påvises ved en simpel blodprøve. Denne innovative tilgang kan revolutionere den tidlige opdagelse af ikke kun type 2-diabetes, men også Alzheimers sygdom.
Insulinresistens er en tilstand, der ikke kun er forbundet med type 2-diabetes, men kan også forekomme ved type 1-diabetes. Ved type 1-diabetes kræver patienter ofte højere doser insulin for at kontrollere blodsukkeret, hvilket kan resultere i øgede glukosekoncentrationer i blodet. Skøn viser, at hver tiende person med type 1-diabetes er ramt af insulinresistens, også kendt som dobbelt diabetes.
Nye epigenetiske markører
Undersøgelsen identificerede svimlende 540 CpG-steder karakteriseret ved ændrede methyleringsmønstre, der kan hjælpe med at skelne mellem mennesker med og uden insulinresistens i hjernen. Den høje nøjagtighed af resultaterne, som varierer mellem 83 og 94 procent, blev bekræftet af to uafhængige kohorter med 33 og 24 deltagere. Derudover var der en sammenhæng mellem blod- og hjernemethylering for 98 af de identificerede CpG-steder.
Gener placeret på disse CpG-steder spiller nøgleroller i neuronal udvikling, synapsedannelse og signaltransduktion. Disse epigenetiske markører kunne tjene som et værdifuldt screeningsværktøj til tidlig identifikation af risikopatienter. Forskergruppens mål er et standardiseret testpanel bestående af disse 540 markører.
En simpel blodprøve til tidlig opdagelse
Evnen til at påvise insulinresistens i hjernen med en simpel blodprøve ville være et betydeligt fremskridt. Indtil nu var detektion tidskrævende og omkostningstungt, fordi der ikke fandtes pålidelige biomarkører. Den opnåede viden kan være med til at udvikle målrettede behandlingsstrategier og igangsætte forebyggende tiltag, der kan reducere forekomsten af type 2-diabetes og Alzheimers sygdom.
Det er dog stadig uklart, om disse epigenetiske signaturer også kan bruges til tidlig påvisning af neurodegenerative sygdomme som Alzheimers. Fremtidige undersøgelser bør afklare dette spørgsmål. Forskerholdet har allerede planer om at forfine opdagelsen yderligere og gøre den tilgængelig til klinisk brug.
Insulin spiller en central rolle i stofskiftet og har vigtige effekter på kognitive funktioner, appetitregulering og energibalance. Højere niveauer af insulinresistens kan derfor have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, herunder fedme og Alzheimers sygdom, hvilket understreger vigtigheden af denne forskning, ikke kun på et individuelt, men på et samfundsmæssigt plan.
Sammenfattende repræsenterer DZD-opdagelserne et lovende skridt mod bedre tidlig påvisning og behandling af insulin-relaterede sygdomme. Den vidtrækkende indvirkning på sundheds- og behandlingsmulighederne kan være betydelig og bør overvåges nøje i de kommende år. For mennesker med diabetes, hvad enten det er type 1 eller type 2, repræsenterer dette håb om forbedret livskvalitet og sundhedspleje.