Ruslands hemmelige angreb: Hvordan er Tyskland truet!

Ruslands hemmelige angreb: Hvordan er Tyskland truet!

Mandag den 22. september finder en læsning med titlen "The Russia Network - How the Kremlin is attacking German democracy" sted på det europæiske universitet Viadrina i Frankfurt (Oder). Arrangementet begynder klokken 18. i Gräfin Dönhoff-bygningen, lokale GD 102. Taleren er Dr. Susanne Spahn, en anerkendt østeuropæisk historiker og politolog. Hendes foredrag fremhæver Ruslands indflydelse på politiske kræfter i Tyskland, der repræsenterer pro-russiske holdninger, og analyserer Moskvas strategier siden annekteringen af ​​Krim i 2014.

Emnet overvejes også i sammenhæng med den aktuelle geopolitiske konflikt, især med hensyn til Ruslands aggressive krig mod Ukraine. Fokus er på aspekter som informationskrigsførelse, desinformation, propaganda samt sabotage- og cyberangreb, der har til formål at destabilisere vestlige demokratier. Disse resultater er baseret på videnskabelige analyser og personlige erfaringer, som Dr. Spahn delte i sin bog "The Russia Network - How I become an understanding of Russia and why I can't longer be one today".

Hybrid krigsførelse og sabotagehandlinger

Rusland har i stigende grad udført hybride angreb på Tyskland i de senere år. Disse omfatter blandt andet spionage, sabotage, droneovervågning og desinformation, som rapporteret af ZDF. Adskillige hændelser, herunder skader på hundredvis af biler i senvinteren ved at sprøjte byggeskum ind i udstødningssystemer, peger på mulig russisk baggrund. Sikkerhedsagenturer i Europa har øget deres årvågenhed for at imødegå sådanne trusler siden starten af ​​Ukraine-krigen.

General Carsten Breuer, generalinspektør for Bundeswehr, siger, at hybride angreb på Tyskland nu er almindelige. Ruslands taktik forbliver ofte under tærsklen for militær konflikt, hvilket forhindrer en reaktion i henhold til artikel 5 i NATO-traktaten. På trods af denne forsigtige strategi mærker mange i Tyskland virkningerne, det være sig gennem cyberangreb eller gennem direkte spionagestøttede sabotagehandlinger, som i stigende grad bringer kritisk infrastruktur i fare.

Gerasimov-doktrinen og dens implikationer

Ruslands hybride krigsførelse har til formål at kombinere militære og ikke-militære midler. Den såkaldte Gerasimov-doktrin beskriver denne tilgang, som undgår risikoen for åben konflikt. Denne strategi er primært støttet af Ruslands militære efterretningstjeneste GRU, som også er ansvarlig for at udføre hemmelige operationer. GRU's enhed 29155 spiller en nøglerolle i dette og har tidligere gjort sig bemærket gennem sabotage, såsom kupforsøget i Montenegro i 2016.

Ruslands teknikker, herunder desinformation og cyberangreb, er steget i kompleksitet og hyppighed i de senere år. Angreb på valgprocesser, såsom ved det amerikanske valg i 2016, samt spredningen af ​​falske videoer i Tyskland illustrerer rækkevidden af ​​disse missioner. Sikkerhedskredse rapporterer endda om en stigning i droneoverflyvninger over militære installationer og industriområder for at teste forsvarets reaktioner.

Den kommende læsning vil derfor ikke kun fungere som en akademisk undersøgelse af emnet, men også som en vigtig platform for udveksling mellem forskere, kunstnere og journalister. Deltagelse i arrangementet er ikke kun en indikation af det stigende behov for bevidsthed om hybride trusler, men kan også ses som en del af en bredere diskussion om fremtiden for demokratiske institutioner i Europa. Alle interesserede kan tilmelde sig via e-mail til warsensing@europa-uni.de senest den 15. september.