Videoaktivisme på det sociale web: Nye strategier for politisk protest!

Videoaktivisme på det sociale web: Nye strategier for politisk protest!

Brugen af ​​videoer på det sociale web har etableret sig som et vigtigt redskab til sociale og politiske debatter. I anledning af det igangværende forskningsprojekt "Attention strategies of video activism on the social web" blev det klart, at civilsamfundets bekymringer som forpligtelsen til menneskerettigheder, miljøbeskyttelse og modstand mod krig ofte er svære at formidle. For at nå ud til et bredere publikum skal aktører udvikle innovative måder at designe, producere og distribuere videoer på. Ligesom Babelsberg Film University ( Film Universitet ) rapporter, strategier for videoaktivisme viser både muligheder og risici i forbindelse med politiske stridigheder på det sociale web.

Forskningsprojektet, ledet af Dr. Chris Tedjasukmana fra Det Frie Universitet i Berlin, samt Prof. Dr. Jens Eder og Prof. Dr. Britta Hartmann, er dedikeret til at undersøge kampagne- og mobiliseringsvideoer fra forskellige NGO'er. Denne analyse fokuserer på langsigtede strategier og spontane taktikker til at skabe politisk opmærksomhed. At identificere tiltag til effektivt at skabe og distribuere videoindhold er en af ​​de centrale udfordringer, der vil blive undersøgt i perioden 2018 til 2021. Projektet er finansieret af Volkswagen Foundation.

Udfordringer og dilemmaer

Et centralt problem i videoaktivisme er de regler, der pålægges af webalgoritmer, som favoriserer indhold fra partier, virksomheder og politisk propaganda. Hertil kommer den stigende mængde af tilgængelige webvideoer, hvilket kan føre til overmætning og medfølelsestræthed blandt seerne. Aktører fra NGO'er og aktivistgrupper bruger derfor kreative reklamestrategier for at tiltrække brugernes opmærksomhed. Dette inkluderer originale videoer og brugen af ​​hashtags, såsom #BlackLivesMatter, for at få yderligere synlighed.

Men de involverede står over for et konstant dilemma mellem etiske standarder og behovet for effektivt at sprede deres budskab. Disse spændinger former diskursen om effektiviteten af ​​politisk kommunikation i den digitale tidsalder. Forskningen følger op på det tidligere projekt "Motion Images 2.0" og har til formål at øge bevidstheden om den aktuelle udvikling og øge mediekendskab.

Digital deltagelse og demokrati

I forbindelse med digital deltagelse og dens indflydelse på demokrati og civilsamfundsengagement er det ikke overraskende, at sociale netværk spiller en vigtig rolle. De analytiske tilgange viser, hvor meget antallet af sociale relationer er steget gennem disse platforme. Som Federal Agency for Civic Education ( bpb ) forklarer, at netværk kan ses som en ny valuta for popularitet, hvor sociale medier revolutionerer den hurtige spredning af appeller om hjælp og solidaritet.

Undersøgelsesresultaterne illustrerer dog også risiciene ved den digitale verden: mobilisering af støtte afhænger i høj grad af tilgængeligheden af ​​ressourcer, individuel motivation og effektiv henvendelse til målgruppen. Ændringen i mobiliseringsdynamikken har betydet, at personlig tilgang er afgørende for aktiv deltagelse. Sociale netværk muliggør direkte kontakt, men kan også føre til en strøm af anmodninger om hjælp og opfordringer om støtte, hvilket underminerer potentielle støtters engagement.

Et andet aspekt, der bliver vigtigt for fremtidens forskning, er, i hvor høj grad det digitale civilsamfund har evnen til at skabe demokratifremmende kulturer, der ligner den analoge verden. Mens mistilliden til institutionerne kan øges, giver digitale platforme også plads til, at borgerne kan agere aktivt og kontrollerende i den politiske diskurs.