Future of the Donaumoos: En kamp for økologi og landbrug!

Future of the Donaumoos: En kamp for økologi og landbrug!

Den bayerske Donaumoos, der engang var den største fen i det sydlige Tyskland, er i fokus for intensive renatureringsbestræbelser. Ifølge resultaterne af en tværfaglig undersøgelse fra universitetet i Leipzig, som blev offentliggjort i "E&G Quaternary Science Journal", ser det ud til, at dræningen af ​​heden siden slutningen af ​​det 18. århundrede har skadet dens naturlige karakter alvorligt. Historiske kort dokumenterer de omfattende indgreb gennem mere end 237 år og fremhæver de komplekse forandringer, området har gennemgået.

Undersøgelsen identificerer to hovedfaser af genopbygningen mellem årene 1788 til 1794 og fra 1907 til 1959. Mosen blev åbnet op til landbrugsbrug gennem et omfattende netværk af grøfter og kanaler, samtidig med at Donaus løb blev udrettet. På trods af adskillige renatureringsanbefalinger siden 1980'erne er fremskridtene med at genoprette heden forblevet rudimentære. Strukturelle, historiske socioøkonomiske forhold kan også hindre processen, da konventionel landbrugsbrug fortsat kræver intensiv dræning.

Historiske indgreb og deres konsekvenser

Forskningen viser, at den samlede længde af drængrøfterne har været næsten konstant siden indgrebene. Denne permanente dræning bringer ikke kun hedens økologiske funktion som kulstoflager i fare, men fører også til yderligere tørvesynkning. Den historiske rekonstruktion af afvandingsnettet giver også nye perspektiver for den arkæologiske monumentbevaring, da ældre jordhorisonter og tørv kan indeholde uerkendte arkæologiske lag. Disse fund beviser, at Donau-mossen blev brugt til jagt så tidligt som i mesolitikum og til jernsmeltning siden jernalderen.

Den nuværende indsats for renaturering fokuserer også på specifikke modeller for at forbedre vandforholdene i Donaumoos. Et modelforsøg er godkendt i Obermaxfeld med det formål at opdæmme en grøft for at undersøge de økologiske effekter. Dette forsøg, afhængig af grundvandsmodelleringen fra Ingolstadt Water Management Office, har til formål at forbedre grundvandsniveauet og karakteren af ​​de våde enge, hvilket er vigtigt for både biodiversitet og landbrug. De udfordringer, som varierende hedeforhold og jordbundsparametre udgør, skal ikke undervurderes.

Strategier til at øge effektiviteten af ​​genopretning af tørvejord

Hedernes betydning for klimabeskyttelse er ubestridt. I Bayern skrider renoveringen dog kun langsomt frem, som den bayerske delstatsregerings klimabeskyttelsesprogram viser. Den fokuserer på naturlig CO2-lagring og genopretning af biodiversiteten i disse vigtige økosystemer. Ideel til vellykket renaturering er en vandstand på 0 til 10 cm under den øverste kant af jorden for at genvinde hedens funktioner.

En lovende strategi for renaturering er såkaldt paludiculture, hvor der dyrkes fugttolerante planter. Disse omfatter cattails, siv og spagnummos. Disse metoder bidrager ikke kun til tørvevækst, men muliggør også klimavenlig landbrugsbrug. Græsning med vandbøfler anses også for at være bæredygtig, fordi de kan bruge hede, mens de understøtter levesteder for truede arter som f.eks. vibe.

Det igangværende forskningsarbejde og modeltest viser en klar tendens til alternative brugskoncepter, der kombinerer landbrug og klimabeskyttelse. Berigelse af heden og tilpasning af traditionelle dyrkningsmetoder til de særlige behov i fugtig jord kan spille en central rolle i den fremtidige udvikling af Donau-mosset. Det tværfaglige samarbejde involveret i disse initiativer viser behovet for at forene forskellige discipliner for at bevare dette unikke økosystem.

Samlet set må man håbe, at udfordringerne ved renaturering vil blive mødt med visdom og teknisk knowhow for at finde bæredygtige løsninger for den bayerske Donaumoos.