Antisemitisme på universiteterne: Konference opfordrer til klare strategier!
Den 8. marts 2025 fandt en specialistdag om antisemitisme sted i Bremen for at gøre universiteterne opmærksomme på emnet og udvikle handlingsstrategier.

Antisemitisme på universiteterne: Konference opfordrer til klare strategier!
Den 8. marts 2025 fandt antisemitismekonferencen sted i Forum am Domshof, som blev arrangeret på invitation af Bremens videnskabssenator Kathrin Moosdorf. Formålet med specialistdagen var at øge bevidstheden om antisemitisme og at udvikle strategier til at håndtere den på universiteterne. Begivenheden kom på et tidspunkt, hvor en stigning i antisemitiske hændelser observeres i Tyskland, især på universiteterne. Senator Moosdorf understregede i sin åbningstale: "Der er ikke plads til antisemitisme i Bremen!"
Vigtigheden af at forsvare demokratiske værdier blev understreget igen på konferencen. Deltagerne, herunder Bremen universitetsledelse, universitetsansatte, repræsentanter for den videnskabelige afdeling og Association of Jewish Students North, støttede den åbne udveksling om, hvordan man på passende vis kan håndtere antisemitisme i samfundet og i videnskaben. Symposiet havde især til formål at sensibilisere medarbejdere og de ansvarlige for antisemitisk adfærd og vise muligheder for at reagere.
Udfordringer på universiteterne
Forbundsdagen vedtog for nylig en tværpolitisk resolution mod antisemitisme inden for uddannelse og videnskab. Denne foranstaltning blev især truffet som reaktion på stigningen i antisemitiske hændelser i skoler og universiteter, især efter Hamas-angrebet på Israel den 7. oktober 2023. Protester og besættelser af universitetsbygninger med anti-israelske og antisemitiske slogans viser, at spørgsmålet haster. Ikke desto mindre skal universiteterne beskytte den akademiske frihed og må ikke tolerere antisemitiske fortællinger, som det fremgår af diskussionen om uddannelsesinstitutionernes ansvar.
Resolutionen behandler også de centrale spørgsmål om normer i debatrum og skelnen mellem legitim kritik af Israel og antisemitiske tankefigurer. Kritikere peger dog på faren for en problematisk normalisering af diskursen, som bringer åbenheden i debatten i fare. Universiteterne står derfor over for udfordringen med at tilbyde rum for differentierede perspektiver uden at gengive dogmer.
Antisemitisme og akademisk frihed
Det jødiske samfund i Tyskland, som tæller omkring 200.000 medlemmer, står over for en voksende følelse af isolation og sårbarhed. Forfatteren og professoren i jødiske studier ved Julius Maximilian Universitetet i Würzburg påpegede, at universitetsinstitutioner spiller en særlig vigtig rolle i kampen mod antisemitisme. Samtidig skal de også skabe plads til en kritisk undersøgelse af israelsk politik.
Diskussionen om definitionen af antisemitisme er fortsat kompleks. At bruge Natan Sharanskys 3D-test til at identificere problematiske fortællinger er blot én tilgang. Universiteterne skal understrege, at en differentieret og retfærdig diskussion af Israel er mulig, uden at dette bliver til delegitimering eller dæmonisering.
Som en del af Forbundsdagens resolution påpeges det også, at den føderale regering bør fremme antisemitismeforskning og nutidig jødisk forskning. Dette omfatter også støtte til skoler og universiteter til fuldt ud at udnytte juridiske muligheder i håndteringen af antisemitisk adfærd, herunder udelukkelse af elever og studerende, samt indførelse af omfattende antisemitisme-officerer på universiteterne.
Sammenfattende viser konferencen og den politiske diskussion, at emnet antisemitisme på universiteterne ikke kun er et akademisk problem, men også et problem for samfundet som helhed. Universiteternes ansvar anses for væsentligt for at sikre et sikkert og respektfuldt læringsmiljø for alle studerende.
For mere information kan følgende artikler være nyttige: Universitetet i Bremen rapporterer, at..., Den jødiske general taler... samt Tagesschau højdepunkter....