International Arctic Conference: Forskere mødes i Bremen!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

International Arctic Conference på universitetet i Bremen fra 16. til 21. marts 2025: Forskere diskuterer klimaændringer og havlovgivning.

Internationale Arktistagung an der Universität Bremen vom 16. bis 21. März 2025: Forscher diskutieren Klimawandel und Ozeanrecht.
International Arctic Conference på universitetet i Bremen fra 16. til 21. marts 2025: Forskere diskuterer klimaændringer og havlovgivning.

International Arctic Conference: Forskere mødes i Bremen!

Universitetet i Bremen forbereder sig til den internationale konference om arktiske marginer (ICAM), som finder sted fra den 16. til den 21. marts 2025. Omkring 130 forskere fra forskellige discipliner forventes til dette vigtige videnskabelige forum, som er arrangeret af Institut for Geovidenskab. Formålet med konferencen er at fremme internationalt samarbejde inden for arktisk forskning ved at behandle ikke kun geovidenskabelige, men også samfunds- og statsvidenskabelige emner, som f.eks. uni-bremen.de rapporteret.

Åbningen af ​​ICAM finder sted den 16. marts af senatoren for miljø, klima og videnskab, Kathrin Moosdorf, og rektor for Bremen Universitet, professor Jutta Günther. En central begivenhed på konferencen vil være det offentlige aftenforedrag den 18. marts kl. 19.00. Professor David Cole Mosher fra Geological Survey of Canada vil tale om emnet "UNCLOS: Beyond 200 Miles in the Arctic Ocean". Foredraget omhandler FN's Havretskonvention (UNCLOS) og de geologisk definerede brugskrav i det arktiske hav. Særligt bemærkelsesværdigt er, at foredraget afholdes på engelsk, og alle interesserede er velkommen til at deltage.

Forskning i Arktis og internationalt samarbejde

Polarforskningens historie er tæt knyttet til opdagelsesrejserne i det 19. og 20. århundrede. Det første internationale polarår fandt sted fra 1882 til 1883 og blev organiseret af elleve europæiske lande og USA. Dette første år lagde grundlaget for fremtidig forskning og koordinerede den internationale videnskabelige indsats. I alt blev der gennemført fire internationale polarår, det sidste fra marts 2007 til marts 2009. Fokus for disse forskningsprojekter er forskelligartet og spænder fra klimatologi til biologi til geologi og samfundsvidenskabelige emner, som det kan ses af oplysningerne fra Umweltbundesamt.de kommer frem.

Tysk forskning i Arktis er stærkt påvirket af institutioner som Alfred Wegener Institute Helmholtz Center for Polar and Marine Research (AWI) og Federal Institute for Geosciences and Natural Resources (BGR). Mens AWI driver langtidsstationer i Arktis, undersøger BGR især perifere områder af det arktiske hav for at arbejde med emner som magmatisme og permafrostforskning. Samarbejde med nabolandene er afgørende for at gennemføre de videnskabelige undersøgelser.

Forberedelse til fremtidige udfordringer

I lyset af klimaændringer, som medfører drastiske ændringer i Arktis og Antarktis, bliver forskning stadig mere relevant. Ekstremt vejr, havniveaustigning og andre miljøproblemer truer ikke kun økosystemer, men også økonomier og menneskers velvære verden over. Disse udfordringer gør det vigtigt at øge viden om polarområderne for at udvikle strategier til at tilpasse og afbøde påvirkninger. Forberedelserne til det 5. internationale polarår i 2032-33 er allerede i gang, så vigtigheden af ​​videnskabeligt samarbejde for fremtiden kan ikke overvurderes. Til dette formål har Den Internationale Arktiske Videnskabskomité (IASC) og Den Videnskabelige Komité for Antarktisforskning (SCAR) taget de første skridt til at lukke videnhuller, som vist på scar-iasc.de er beskrevet.