AI som en sundhedsrevolution: Fremtiden for medicin begynder nu!

AI som en sundhedsrevolution: Fremtiden for medicin begynder nu!

Tanja Schultz, professor i kognitive systemer ved Institut for Matematik og Datalogi, er en del af et internationalt forskerhold, der har publiceret en vigtig artikel i "The Lancet Infectious Diseases". Dette anerkendte tidsskrift er kendt for sin dybdegående forskning i infektionssygdomme. Artiklen er første del af en serie i tre dele, der omhandler kunstig intelligens (AI) og dens anvendelse i sundhedsvæsenet. Universitetet i Bremen rapporterer, at artiklen beskriver de potentielle ændringer, som AI kan medføre i sundhedsvæsenet. Der lægges særlig vægt på muligheden for at opdage sygdomsudbrud tidligere og bedre modellere sygdomsprogression. Det betyder, at folkesundhedsforanstaltninger kan planlægges og gennemføres mere målrettet.

Forskning i kunstig intelligens har også frembragt lovende tilgange til lægemiddeludvikling. AI kan hjælpe med at opdage nye aktive ingredienser og identificere eksisterende lægemidler til nye anvendelser. Dette kan reducere udviklingstiden og omkostningerne betydeligt. Artiklen behandler dog også forskellige udfordringer, såsom fragmentering og svære at sammenligne data, samt behovet for klinisk validering af mange AI-modeller. Databeskyttelse og regulering er også nøglespørgsmål, der behandles i denne sammenhæng.

Kunstig intelligens og sundhedsvæsen

Kunstig intelligens har nu etableret sig som en transformativ kraft i sundhedsvæsenet. Højt EUHealth AI hjælper med at optimere ressourceallokeringen ved at forudsige patientindlæggelser. Derudover strømliner automatisering gennem AI administrative opgaver såsom patientplanlægning, hvilket i sidste ende fører til omkostningsreduktioner. Eksempler som tidlig påvisning af sepsis på intensivafdelinger viser, at AI kan gøre diagnostik væsentligt mere præcis.

Dette er især relevant i en tid, hvor digitale sundhedsapplikationer er stigende. For eksempel gør "Mika"-appen det muligt for kræftpatienter at modtage information om deres sygdom og modtage personlig support. En anden applikation er "Diafyt", som hjælper type 1-diabetespatienter med at bestemme deres insulinbehov ved at tage individuel aktivitet og vitale data i betragtning. Disse typer af patient-vendte AI-teknologier demonstrerer, hvordan AI implementeres i sundhedsvæsenet.

Udfordringer og fremtidsudsigter

Udviklingen inden for kunstig intelligens giver dog også udfordringer. Medicinsk effektivitet spiller en afgørende rolle, især i godkendelsen af ​​AI-baserede medicinske produkter, efterfulgt af pålidelighed og databeskyttelse. Højt Fraunhofer ISI Det er vigtigt at tilpasse de eksisterende lovgivningsmæssige rammer for at fremme AI-innovationer. EU arbejder også på et sundhedsdatarum, der skal forenkle udvekslingen af ​​sundhedsdata.

Det nye produktansvarsdirektiv og AI-forordningen, som træder i kraft den 1. august 2024, vil også repræsentere vigtige skridt i den fælles udvikling og brug af AI i sundhedsvæsenet. Disse initiativer har til formål at overvinde udfordringer og effektivt udnytte fordelene ved kunstig intelligens, så denne teknologi kan transformere sundhedsvæsenet over hele linjen.

Fremadrettet bliver det afgørende at fremme dialogen mellem ingeniører, sundhedsprofessionelle og politikere. Internationalt samarbejde om kunstig intelligens i sundhedsvæsenet, især med organisationer som WHO, vil blive endnu vigtigere for at udvikle de bedste løsninger til patienter i hele verden.