Klimaændringer truer arktiske økosystemer: Tarer i fare!
Forskere ved universitetet i Bremen studerer gletsjerafsmeltning, klimaændringer og deres virkninger på arktiske økosystemer og biodiversitet.

Klimaændringer truer arktiske økosystemer: Tarer i fare!
Glacial afsmeltning i de arktiske fjorde har en dyb indvirkning på marine økosystemer, især på mikrobiomet af brunalger kendt som tang. En aktuel undersøgelse foretaget af forskere ved Universitetet i Bremen som en del af flere EU-projekter viser, at ændringer forårsaget af klimaændringer ikke kun truer den økologiske balance, men også kan have betydelige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Kelps danner tætte undervandsskove og spiller en central rolle i det arktiske kyst-økosystem. Klimaændringer forårsager opvarmning i Arktis over det globale gennemsnit, og accelererer smeltningen af sne, gletsjere og permafrost. Det resulterende smeltevand ændrer vandparametrene i fjordene, herunder saltholdighed og lystilgængelighed.
Ændringer i tangens mikrobiom
Smeltevandet fører mikronæringsstoffer som natrium, magnesium og kalium samt skadelige grundstoffer som cadmium, bly og kviksølv ud i vandet. Overraskende nok viser tang, der er påvirket af dette, et 72 % øget kviksølvindhold sammenlignet med mindre forurenede tang. Disse ændringer fører også til en påvirkning af tangmikrobiomet, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for disse algers økologiske funktion.
Ændringerne i tangens økosystem kan have kaskadevirkninger i hele fødekæden. Rovdyr, der lever af disse alger, kan opleve reduceret vækst og reproduktion, hvilket kan resultere i negative indvirkninger på biodiversiteten og stabiliteten i arktiske farvande. Der er også risiko for bioakkumulering af skadelige stoffer i fødenettet.
Nye levesteder gennem smeltende gletsjere
Lignende udvikling kan også observeres i andre regioner. Alpine gletscheres tilbagetrækning som følge af global opvarmning skaber nye levesteder, ofte omtalt som pionerhabitater. Disse områder har en høj værdi for biodiversitet i den schweiziske alperegion. Et igangværende forskningsprojekt ser på mikrobiel biodiversitet i disse nyskabte levesteder og undersøger, om lokal og regional biodiversitet er i fare som følge af klimaændringer.
Det centrale spørgsmål i dette projekt omhandler virkningerne af gletsjerafsmeltning og optøning af permafrost på forskellige organismer, herunder planter, svampe, bakterier og vira. At studere disse pionerhabitater er afgørende for at få en bedre forståelse af de genetiske ændringer i biodiversiteten og for at udvikle eksempler på bæredygtige strategier til at håndtere klimapåvirkninger, såsom brugen af tangbaseret havbrug.
De Petersbergfondet fremhæver, at disse ændringer også giver nye muligheder. Især det høje biosorptionspotentiale af tang, der trives i forurenet vand, betragtes som en mulig miljøvenlig metode til udvinding af sjældne jordarter (fytominering). Disse sjældne jordarter er afgørende for moderne teknologier, herunder vedvarende energi og elektroteknik.
Endelig tydeliggør resultaterne af undersøgelsen, offentliggjort i fagtidsskriftetVidenskabelige rapporter, de vidtrækkende og til tider farlige virkninger af klimaændringer på de arktiske og alpine økosystemer og deres biodiversitet.