Klimaforandringerne driver den hurtige rævesommerfugl til nye regioner!

Klimaforandringerne driver den hurtige rævesommerfugl til nye regioner!

I en nylig undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet PNAS har forskere fra Bremen Universitet og Stockholms Universitet fundet interessante resultater om spredningen af ​​den almindelige vægrævsommerfugl (Lasiommata megara) opnået i forbindelse med klimaændringer. Disse dyr spreder sig i stigende grad til områder, der tidligere blev anset for at være for kolde. Evolutionsbiolog Matthew Nielsen og hans team undersøgte både de evolutionære tilpasninger og de udfordringer, som kolde vintre udgør for yderligere ekspansion.

Undersøgelsen viser, at hurtige evolutionære tilpasninger, såsom accelereret vækst og justering af dvaletider, understøtter sommerfuglens spredning. Disse tilpasninger støder dog på naturlige grænser, især i ekstremt kolde vintre. I feltforsøg i Sverige blev sommerfugle fra det sydlige Sverige udsat i forskellige regioner, herunder Skåne, Södermanland og Dalarna, for at studere deres overlevelses- og tilpasningsmekanismer.

Rollen af ​​kolde vintre

Et nøgleresultat af forskningen er, at næsten ingen larver overlevede, når de først blev placeret nord for deres nuværende områder. Særligt høj vinterdødelighed blev fundet ud over udbredelsesgrænsen. Denne observation tyder på, at naturlig udvælgelse måske allerede udnytter et evolutionært potentiale for bedre kuldetilpasning gennem barske vinterforhold. Selvom evolutionære ændringer kan sammenlignes med hastigheden af ​​klimaændringer, påvirker de ikke alle egenskaber, der er kritiske for overlevelse.

Forskerne fandt også ud af, at alle sommerfugle gik i dvale på det rigtige tidspunkt, hvilket tyder på genetisk stabilitet eller plasticitet. Det slående var, at sommerfugle fra nord voksede hurtigere, hvilket tyder på en tilpasning til kortere somre. Disse faktorer er afgørende for bedre at forudsige fremtidige ændringer i artsfordelinger.

Økologiske grænser og fremtidige udviklinger

Undersøgelsen konkluderer, at mildere vintre er nødvendige for, at vægrævesommerfuglen kan sprede sig yderligere. For bedre at forstå artens økologiske grænser og modificerbare egenskaber er intensiv forskning på dette område påkrævet. Fremtidige undersøgelser kunne fokusere på det funktionelle forhold mellem økologiske forskelle og deres genomiske grundlag.

Ud over studierne af vægrævesommerfuglen er der et bredere forskningsfelt, der undersøger genomisk diversitet og evolutionære tilpasninger i forskellige klimaer. I denne sammenhæng undersøges nært beslægtede artspar, såsom land- og ferskvandssnegle samt ikke-bidende myg, for at få en dybere forståelse af tilpasningsmekanismerne til klimaændringer. Senckenberg Society for Natural Research lægger i sine undersøgelser særlig vægt på integrationen af ​​økologiske og evolutionære eksperimenter med genomiske tilgange for at forske i det strategisk vigtige grundlag for biodiversitet.

Disse resultater fremhæver vigtigheden af ​​at forstå klimaændringernes indvirkning på biodiversiteten og den rolle, evolutionære mekanismer spiller i denne proces. Forskningsprojekterne tjener ikke kun grundforskning, men også praktiske anvendelser for bedre at kunne håndtere de udfordringer, som klimaforandringerne udgør.

For mere information om undersøgelsens resultater, besøg venligst universitetet i Bremen og IDW online samt Senckenberg.