Suche
Mein Konto
Kulstoflagring Congo-bassinet: Global betydning for klimabeskyttelse!
Universitetet i Bremen forsker i kulstofkredsløbet i Congo-bassinet for at forbedre klimabeskyttelsesstrategier.
Kulstoflagring Congo-bassinet: Global betydning for klimabeskyttelse!
Instituttet for Miljøfysik (IUP) ved Universitetet i Bremen spiller en nøglerolle i et nyt projekt, der skal forske i kulstofbalancen i det Centralafrikanske Congo-bassin. Dette vand- og skovområde betragtes som et af de vigtigste tropiske regnskovsområder i verden. Projektet har til formål at undersøge i detaljer indflydelsen af skovrydning, genplantning og bevarelse af intakte skove på kulstofkredsløbet. Professor Hartmut Bösch fra universitetet i Bremen understreger vigtigheden af præcise data om kulstofstrømme for at udvikle effektive klimabeskyttelsesforanstaltninger. Højt uni-bremen.de Tropiske regnskove spiller en central rolle som kulstofdræn, selvom de nøjagtige kulstofstrømme i Congo-bassinet fortsat er usikre.
Den filantropiske organisation Schmidt Sciences har givet en samlet finansiering på $45 millioner til Virtual Institute for the Carbon Cycle (VICC). Dette program har skabt fire internationale forskerhold, herunder Congo-Flex. Den centrale mission for Congo-Flex er at uddybe forståelsen af Congo-bassinets rolle i det globale kulstofkredsløb og at producere et datadrevet estimat af nettokulstoffluxen lokalt. Inden for denne ramme arbejder IUP på opførelsen af nye målestationer til at registrere den atmosfæriske CO₂-koncentration i Congo-bassinet og for at validere satellitmålinger.
Forskning i tropiske økosystemer
Ud over IUP's aktiviteter er "ORACLE"-projektet finansieret af den tyske forskningsfond (DFG). Det er planlagt til at køre indtil 2024 og fokuserer på Cuvette Centrale Congolaise, et af de største flodbassiner i verden. Denne region er unik, fordi dens sumpskove fungerer som et stort underjordisk kulstofreservoir. Forskningen sigter mod yderligere at undersøge disse tørveområders udvikling og sårbarhed over for klima- og arealanvendelsesændringer, korrigeret gepris.dfg.de.
Et nøgleresultat af denne forskning kan kaste lys over indflydelsen af tørke og skiftende nedbørsperioder på kulstoflagring i tørveområder. Kulstoflagring i disse økosystemer afhænger i høj grad af høje grundvandsniveauer, som opretholdes af den høje nedbør i tropiske områder. Enhver forstyrrelse, uanset om det er gennem skovning, landbrug eller kulbrinteminedrift, risikerer at forårsage massive CO2-emissioner.
Betydningen af tropiske regnskove
Tropiske regnskove er uundværlige kulstoflagre, som ifølge... regenwald.online kan lagre omkring 200 til 300 tons CO₂-ækvivalenter pr. hektar i deres biomasse. Yderligere 100 tons er bundet ned i jorden. Tabet af disse skove fører til enorme CO₂-udledninger, da 30 % af de globale emissioner kommer fra ændringer i arealanvendelsen, især skovrydning. Disse processer er alvorligt truet af omdannelsen af urskove til landbrugsjord samt af infrastrukturudvikling og råstofudvinding.
I betragtning af disse udfordringer er beskyttelses- og restaureringsstrategier afgørende. Disse omfatter etablering af beskyttede områder, implementering af agroforestry-systemer og initiativer som REDD+ (Reducing Emissions from Deforestation and Forest Degradation) for økonomisk at støtte skovbeskyttelse. Disse tilgange har til formål både at beskytte miljøet og skabe sociale og økonomiske fordele.
De tværfaglige forskningstilgange og deres resultater er afgørende for at forbedre beskyttelsen af økosystemer i Congo-bassinet og andre berørte regioner. Langsigtede CO₂-besparelser kan opnås gennem kombinationen af beskyttelsesstrategier, bæredygtig brug og involvering af lokalsamfund.