Suche
Mein Konto
Det indre urs hemmelige kraft: Hvordan styrer det vores helbred!
Forskergruppen ledet af prof. Angela Relógio ved MSH Medical School Hamburg udvikler innovative metoder til at analysere døgnuret og dets indflydelse på sundhed og terapitilpasning.
Det indre urs hemmelige kraft: Hvordan styrer det vores helbred!
Det cirkadiske ur spiller en central rolle i reguleringen af vigtige fysiologiske processer i den menneskelige krop. Forstyrrelser i dette indre ur er forbundet med adskillige sygdomme, herunder søvnforstyrrelser, stofskiftesygdomme, psykiske sygdomme og endda kræft. Medical School Hamburg (MSH) har i samarbejde med Charité og andre partnere nu udviklet nye tilgange til at registrere døgnrytmer mere præcist og til at opdage mulige lidelser på et tidligt tidspunkt. Disse oplysninger kan være afgørende for personlig medicin, som f.eks medicinske skole-hamburg.de rapporteret.
Forskningens hovedfokus er den ikke-invasive analyse af spyt, som fungerer som et let tilgængeligt medium til at bestemme døgnrytmen. Dr. Angela Relógio, som leder en forskningsgruppe for døgnmedicin og systembiologi, har udviklet en ny procedure, TimeTeller®-metoden. Denne metode analyserer genekspression, hormonniveauer såsom cortisol og subjektive vurderinger af søvnadfærd for at identificere korrelerende markører.
Resultater og fremtidige ansøgninger
Resultaterne af undersøgelsen, som blev udført med 21 raske frivillige, viser signifikante sammenhænge mellem de analyserede døgnmarkører og deltagernes søvnadfærd. Dette bekræfter pålideligheden af den nye analysemetode og dens potentielle anvendelse i kliniske sammenhænge. Tilpasning af søvn, motion og medicinindtag til personlige døgnrytmer kan forbedre patienternes velbefindende markant bihealth.org forklaret.
TimeTeller®-projektet har allerede modtaget økonomisk støtte under InnoRampUp-programmet og samarbejder med forskellige farmaceutiske virksomheder for yderligere at validere teknologien. Kliniske studier er under planlægning med særligt fokus på at optimere behandlingstider for kræftpatienter. Her kunne tilpasning af terapi til døgnrytmen ikke kun øge effektiviteten, men også minimere bivirkninger.
Circadian mekanismer og deres betydning
Det cirkadiske ur er aktivt i næsten alle celler i kroppen og påvirker adskillige biokemiske processer, herunder søvn-vågen-cyklus, celledeling og stofskifte. Disse mekanismer er komplekse og er afhængige af et netværk af gener, der regulerer hinanden. Forskning viser, at næsten alle levende ting har et døgnur, der hjælper med at tilpasse sig jordens dag-nat-rytme, som Max Planck Institute for Biophysical Chemistry viser mpg.de.
En afgørende del af denne mekanisme er den suprachiasmatiske kerne (SCN) i hypothalamus, som fungerer som master pacemaker. Dysfunktion i SCN kan føre til tab af døgnrytme. Det er vigtigt at forstå disse biologiske ure for at forklare, hvordan de reagerer på ydre påvirkninger såsom lys eller fødeindtagelse, og hvordan dette kan påvirke sundheden. Igangværende forskning er med til yderligere at afklare døgnurets rolle i udviklingen af livsstilssygdomme.
Sammenfattende kan den nye indsigt i døgnrytmer ikke kun bidrage til tidlig diagnosticering af sygdomme, men også danne grundlag for innovative, personaliserede terapier. Integreringen af sådanne procedurer i den daglige kliniske praksis lover at øge patienternes livskvalitet markant.