Betalgennemsigtighed: revolution i Tyskland inden 2026!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Bucerius Law School er vært for en konference om EU's løngennemsigtighedsdirektiv den 21. og 22. februar 2025.

Bucerius Law School veranstaltet am 21. und 22. Februar 2025 eine Tagung zur EU-Entgelttransparenzrichtlinie.
Bucerius Law School er vært for en konference om EU's løngennemsigtighedsdirektiv den 21. og 22. februar 2025.

Betalgennemsigtighed: revolution i Tyskland inden 2026!

Den 21. og 22. februar 2025 fandt sted på Bucerius Law School den 17. Eias årlige konference vil finde sted. Denne begivenhed var dedikeret til det relevante emne om løngennemsigtighed og lønlighed, især i forbindelse med det nye EU-direktiv om løngennemsigtighed, som skal implementeres i tysk lovgivning inden sommeren 2026. Den tyske arbejdsretsforening var partner på denne konference, som havde til formål at fremme diskussionen om ligestilling mellem kønnene i arbejdssammenhæng.

Endagskonferencen begyndte med åbningsrapporter fra eksperter i europæisk arbejds- og socialret. PD Dr. Stefan Witschen fra universitetet i Köln talte om arbejdsret, mens Antonia Seeland, LL.M. fra Hugo Sinzheimer Instituttet i Frankfurt am Main, som belyste aspekter af socialretten. Disse rapporter dannede grundlag for en tilbundsgående analyse af den aktuelle retstilstand.

EU-direktivets relevans

De Direktiv (EU) 2023/970, der trådte i kraft den 6. juni 2023, har til formål at styrke princippet om ligeløn for mænd og kvinder. Det er især hensigten at fremme principperne om løngennemsigtighed og håndhævelsen af ​​medarbejderrettigheder. Direktivet gælder for lige arbejde eller arbejde af samme værdi og berører ikke kun EU's medlemslande, men også Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

Udvidelsen af ​​informationsrettigheder og indberetningspligter sikrer, at arbejdsgivere med virksomheder med mere end 100 ansatte er forpligtet til at indberette kønsspecifikke lønforskelle. Hvis der konstateres en lønforskel på mindst 5 %, skal arbejdsgiverne desuden træffe foranstaltninger for at fjerne det.

Tyske perspektiver og komparative juridiske analyser

Tyske perspektiver blev også diskuteret under konferencen. Prof. Dr. Adam Sagan fra University of Bayreuth og Dr. Christiane Padé, dommer ved Federal Social Court, fremhævede udfordringerne ved at implementere de nye regler ud fra arbejds- og socialrettens perspektiv. Det internationale perspektiv blev understøttet af bidrag fra Francis Delaporte, præsident for Luxembourg Administrative Court, og Melanie R. Hack, Ph.D. fra Universitetet i Bergen, som analyserede den juridiske situation i Luxembourg og Norge.

Der fulgte en paneldebat, der samlede forskellige perspektiver på dette presserende spørgsmål. Roland Wolf fra Forbundet af Tyske Arbejdsgiverforeninger repræsenterede virksomhedens synspunkt, mens Isabel Eder fra det tyske fagforbund kom med fagforeningernes synspunkt. Desuden giver prof. Dr. Jutta Allmendinger fra Humboldt Universitetet i Berlin og RA Dr. Doris-Maria Schuster fra Gleiss Lutz indsigt fra et sociologisk og juridisk perspektiv.

Arrangørerne takkede alle oplægsholdere, advisory boardet og de hold, der var ansvarlige for den vellykkede gennemførelse af arrangementet. Advisory boardet omfattede kendte personligheder som Dr. Hauke ​​Rinsdorf, Inken Gallner og Barbara Geiger. Miriam Jobst overtog organisationen i samarbejde med Bucerius Education GmbH. Konferencen var støttet af Hamburg Association for Labor Law, mens Sven Störmann arbejdede som fotograf.

Den kommende implementering af EU-direktivet i tysk lovgivning kan kræve øget statslig kontrol med aflønningssystemerne og en mere omfattende vurdering af aflønningsstrukturerne på det tyske arbejdsmarked. Eksperter er enige om, at arbejdsgivere har et presserende behov for at tilpasse deres aflønningssystemer og informationsprocesser for at opfylde de nye krav i direktivet. Arrangementet i Hamborg repræsenterede et vigtigt skridt i denne retning.