Tidlig diagnose af Parkinsons sygdom: Revolutionær undersøgelse giver ny indsigt!

Tidlig diagnose af Parkinsons sygdom: Revolutionær undersøgelse giver ny indsigt!

Et aktuelt studie af prof. Dr. Parvana Hajieva og Dr. Ankush Borlepawar, som begge arbejder ved Institut for Transnational Medicin ved Universitetet i Hamborg, har offentliggjort nye resultater om den epigenetiske regulering af den mitokondrielle åndedrætskæde i Parkinsons modeller. Denne forskning fokuserer på hæmning af kompleks I i respirationskæden, som er et velkendt træk ved Parkinsons sygdom. Den nøjagtige årsag til denne hæmning er dog stadig ukendt, så undersøgelsen spiller en vigtig rolle i forskningen i sygdommen.

Ifølge resultaterne offentliggjort i tidsskriftetGrænser i celle- og udviklingsbiologier blevet offentliggjort, fører hæmning af kompleks I til produktion og frigivelse af et redoxsignal fra mitokondrierne. Dette signalsystem fortæller cellekernen, at nye proteiner er nødvendige for at opretholde intakte respiratoriske kædekomplekser. Informationen videregives til cellekernen gennem uspecifikke, bredt virkende epigenetiske mekanismer. Et bemærkelsesværdigt aspekt af denne undersøgelse er effektiviteten af ​​"reservebestilling": et enkelt signal kan anmode om snesevis af nye proteiner parallelt. Denne forestående implementering af nye proteiner, både i timing og parallelitet, var tidligere uudforsket.

Epigenetiske ændringer og Parkinsons sygdom

Yderligere perspektiver på emnet Parkinsons forskning er givet af resultaterne af en anden undersøgelse udført af Dr. O. Windl, Prof. Dr. A. Giese og Prof. Dr. G. Höglinger blev udført. Denne undersøgelse, som fandt sted ved det tyske center for neurodegenerative sygdomme i München, fokuserede på epigenetiske ændringer i nerveceller fra Parkinsons patienter. Hovedformålet var at forbedre den tidlige diagnose af sygdommen før debut af motoriske lidelser og tab af nerveceller.

For at opnå dette blev cellekerner isoleret fra alvorligt påvirkede hjerneområder, og nukleinsyrerne blev undersøgt for DNA-methylering og mikroRNA'er. Det blev vist, at visse mikro-RNA'er er til stede i lavere koncentrationer hos Parkinsons patienter i de tidlige faser af sygdommen. Disse epigenetiske ændringer kan være afgørende for sygdomsprogression og er mulige kandidater til tidligere diagnoser såvel som terapeutiske tilgange.

Forbindelsen mellem mitofagi og signalmekanismer

Et andet aspekt, der spiller en rolle i Parkinsons forskning, er mitofagiprocessen. Ifølge forskning refererer dette hovedsageligt til rollen som PINK1 (PTEN-induceret formodet kinase 1) og Parkin, som spiller en nøglerolle i initieringen af ​​mitofagi. Ved tab af mitokondrielt membranpotentiale bliver PINK1 aktiv til at rekruttere Parkin til mitokondrier, hvilket markerer dysfunktionelle mitokondrier for lysosomal nedbrydning. Profilerne og interaktionerne mellem disse to molekyler er af betydelig interesse.

Hvad der er særligt bemærkelsesværdigt er, at i fravær af funktionel PINK1 eller Parkin akkumuleres mitokondriel signalering (MitoDAMPs) og aktiverer dermed inflammatoriske signaler, der kan påvirke både neuronale og gliacelle-interaktioner. Samspillet mellem PINK1, Parkin og de tilhørende signalmekanismer er i centrum for Parkinsons forskning og kan have en afgørende indflydelse på terapeutiske tilgange.

Disse resultater understreger kompleksiteten og den mangefacetterede karakter af Parkinsons sygdom, hvor epigenetiske mekanismer, mitokondriel signalering og tidlig diagnose er tæt forbundet. Fortsat forskning på disse områder kan potentielt bane vejen for nye behandlingsstrategier, der væsentligt kan forbedre patienternes livskvalitet.

For flere detaljer: Lægeskole Hamborg, PubMed, Parkinsons fond.