Hamborgs borgere er med til at forme tingene: Sammen om mere grønt og klimabeskyttelse!

Hamborgs borgere er med til at forme tingene: Sammen om mere grønt og klimabeskyttelse!

Hamborg er på randen af ​​betydelige fremskridt inden for borgerdeltagelse og klimabeskyttelse. Ifølge en artikel af Hamburg University of Applied Sciences Hamborgs universiteter har igangsat et innovativt eksperiment for borgerdeltagelse. Denne forskning er en del af et større initiativ med det formål at synliggøre videnskabens sociale relevans. Den digitale platform "beteilige.me" og det tilhørende pudseprojekt i Hamborg er grundlæggende komponenter i denne indsats. Mens førstnævnte har til formål aktivt at inddrage borgerne i beslutningsprocesser, fokuserer sidstnævnte på at gøre byen grønnere.

Stefanie Hentschel, redaktør ved City of Hamburg, understreger, at "Science made in Hamburg"-initiativet udsprang af en idé fra vicepræsidenterne for forskning på alle Hamborgs universiteter. Flere institutioner er involveret, herunder universitetet i Hamburg, det tekniske universitet i Hamburg og universitetshospitalet Hamburg Eppendorf. Ti historier er blevet offentliggjort indtil videre, der dækker emner som virkningen af ​​medicin og brugen af ​​AI til at generere billeder.

Borgerdeltagelse som en del af klimabeskyttelsesplanen 2050

Et andet vigtigt aspekt af den aktuelle udvikling i Hamborg er Bertelsmann Fondens pilotprojekt for borgerdeltagelse i 2050-klimabeskyttelsesplanen. Denne borgerdeltagelsesproces blev evalueret i samarbejde med Johannes Gutenberg University Mainz. Den føderale regerings klimabeskyttelsesplan ses som et centralt instrument til at nå nationale klimamål. I denne sammenhæng blev borgerne inviteret til aktivt at deltage i udformningen af ​​klimabeskyttelsesforanstaltninger. Omdrejningspunktet var "Dag for Borgerdialog om Klimabeskyttelsesplanen 2050", som fandt sted den 14. november 2015 fem steder. Denne procedure er et eksempel på åbenhed og gennemsigtighed i politisk beslutningstagning Bertelsmann Fonden rapporteret.

I løbet af denne proces blev ikke kun borgere, men også kommunale foreninger og stater inddraget for at muliggøre en bred diskussion. En yderligere online dialog supplerede de fysiske arrangementer og sikrede, at borgere, der ikke kunne deltage på stedet, også blev hørt.

Deltagelse som en hjørnesten i videnskaben

Inddragelsen af ​​civilsamfundet i forskningspolitikken er af stor betydning for at yde befolkningens behov og forslag retfærdighed. Efter BMFTR Borgere og civilsamfundsgrupper er aktivt involveret i dialog med politik, administration og videnskab. Det sker ikke kun i forhold til klimabeskyttelse, men også på mange andre områder, såsom sundhedsforskning. Forskningsdeltagelsesstrategien har til formål at forbedre rammebetingelserne for effektiv borgerdeltagelse. I 2021 blev der stillet over 14.000 forskningsspørgsmål, som blev dokumenteret i en resultatrapport.

De mange forskellige former for deltagelse og de deraf følgende anbefalinger til at fremme en kultur for deltagelse er et tegn på den voksende tendens til mere gennemsigtighed og inklusion i forskningen. Projekter som Borgerrådet for Forskning og Idéløbet yder et værdifuldt bidrag hertil. Disse initiativer viser, at deltagende tilgange til forskning tages mere og mere alvorligt og vil have en vigtig indflydelse på fremtidens forskningspolitik.

Samlet set illustrerer den nuværende situation i Hamborg, hvor vigtig borgerinddragelse er for at forme en klima- og fremtidsvenlig by. Dialogen mellem videnskab og samfund ses ikke kun som nødvendig, men også som yderst gavnlig for alle involverede.