Suche
Mein Konto
Sult ændrer vores spisevaner: Ny undersøgelse ryster op i ernæringen!
En undersøgelse fra University of Hamburg viser, hvordan sult påvirker ernæringsbeslutninger og opfordrer til bedre ernæringsmærker.
Sult ændrer vores spisevaner: Ny undersøgelse ryster op i ernæringen!
En aktuel undersøgelse af Universitetet i Hamborg undersøger sammenhængen mellem sult og kostvalg. Under ledelse af Jennifer March og prof. Dr. Sebastian Gluth undersøgte, hvordan sult påvirker opfattelsen og kognitive beslutninger, når de skal vælge mad hos 70 voksne fra Hamborg.
Udgivet i fagbladet "eLife" gennemgik deltagerne to testloops: en gang sultne og en gang mætte. Ved valget mellem sunde og usunde fødevarer blev Nutri-Score vist, mens eyetracking blev brugt til at måle forsøgspersonernes opmærksomhed. Resultaterne viser, at sultne mennesker i stigende grad vælger fødevarer, der smager godt og er mindre opmærksomme på ernæringsoplysninger. Disse beslutninger blev også truffet hurtigere.
Resultater og konsekvenser af undersøgelsen
Resultaterne tyder på, at ernæringsmærker som Nutri-Score alene ikke er nok til at tilskynde til sunde valg. Fremtidige interventioner bør fokusere mere på sunde aspekter, for eksempel ved at bruge visuel fremhævning. Disse resultater behandler spørgsmålet om, i hvilket omfang det nuværende ernæringsmærkningssystem faktisk forbedrer forbrugernes faktiske kostvaner.
Argumentet understøttes af yderligere udvikling inden for ernæringsforskning og -politik. Sådan støtter de Forbrugerrådgivningscenter Forslag til at justere Nutri-Score for bedre at svare til forbrugernes behov. Et planlagt markedstjek viser nødvendigheden af disse justeringer. Særligt bemærkelsesværdigt er forslaget om at justere referenceværdien for sukkerindhold i Nutri-Score fra 90 til 50 gram pr. dag. Dette forslag er tættere på anbefalingerne fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO).
Kulturelle påvirkninger på spiseadfærd
Konteksten for ernæring bekræftes også af kulturelle ideer. En artikel af Christoph Klotter viser, at spisevaner er stærkt præget af kulturelle påvirkninger. Forskellige kulturer har forskellige ernæringstraditioner, der påvirker folks adfærd og måde at tænke på. I det moderne overflodssamfund er madindtaget ofte restriktivt kontrolleret, hvilket rejser spørgsmål om selvkontrol og disciplin.
Derudover skal det bemærkes, at spiseadfærd læres i oprindelsesfamilien, hvilket øger sociale klassers indflydelse på spisevaner. For at skabe langsigtede ændringer i spiseadfærd er blot viden om sund kost alene ikke nok. Professionel rådgivning fra økotrofologer eller psykoterapeuter kan være påkrævet.
Diskussionen om effektiviteten af Nutri-Score og lignende mærkningssystemer bliver stadig mere kompleks, fordi den i høj grad afhænger af individuelle og kulturelle aspekter af ernæring. En samfundsdækkende indsats for at fremme sunde kostvaner, fx gennem etablering af grønne områder og legepladser, vurderes at være nødvendig for at forbedre befolkningens sundhedssituation på længere sigt.
Sammenfattende kræver kombinationen af kognitive faktorer, kulturelle påvirkninger og evidensbaserede ernæringstilgange en bredere tilgang til bekæmpelse af ernæringsrelaterede sygdomme, som f.eks. Medicinsk Tidsskrift beskriver.