Fokus på AI-udvikling: Eksperter kræver klare regler og etiske standarder!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Den 18. august 2025 vil eksperter hos UNI Bucerius diskutere AI-regulering, etiske spørgsmål og innovationsudfordringer.

Am 18.08.2025 diskutieren Experten an der UNI Bucerius über KI-Regulierung, ethische Fragen und Innovationsherausforderungen.
Den 18. august 2025 vil eksperter hos UNI Bucerius diskutere AI-regulering, etiske spørgsmål og innovationsudfordringer.

Fokus på AI-udvikling: Eksperter kræver klare regler og etiske standarder!

Den 18. august 2025 blev centrale aspekter af reguleringen af ​​kunstig intelligens (AI) diskuteret i en livlig paneldebat. Innovationsforsker Dietmar Harhoff, tidligere formand for forbundsregeringens forsknings- og innovationsekspertkommission, påpegede, at innovationskraften inden for kunstig intelligens rejser adskillige distributionsspørgsmål. Han kritiserede især magtkoncentrationen i nogle få store virksomheder, især i Silicon Valley, som ses som farligere end ideen om autonome superintelligenser. Denne magtasymmetri kræver hurtig handling.

Mathias Risse, professor ved Harvard Kennedy School, supplerede diskussionen med en moralfilosofisk kritik af udviklernes accept af risiko. Han bemærkede, at der i AI-udvikling er en accept af en 6% risiko for en "katastrofe", hvilket ikke ville være acceptabelt på andre områder, såsom luftfart. Dette perspektiv fremhæver de etiske udfordringer i udviklingen og anvendelsen af ​​AI.

Bekæmpelse af regulatoriske huller

Et centralt udsagn i diskussionen var behovet for, at politik, jura og civilsamfundet bliver mere handlekraftige. Harhoff slog til lyd for en europæisk løsning til at regulere AI, der ikke hæmmer innovation og sætter klare regler om gennemsigtighed, ansvar og adgang til data. Diskussionen fortsatte, og det kom frem, at intet land endnu har vedtaget en omfattende juridisk ramme for kunstig intelligens, hvilket resulterede i et kludetæppe af regler. Disse utilstrækkelige lovkrav er en hindring for effektiv regulering.

De regulatoriske spørgsmål er særligt eksplosive, fordi kunstig intelligens bringer kompleksitet med sig og involverer behandling af store, ofte forvirrende mængder af data. Hvordan bpb.de forklarer, at eksisterende regler er utilstrækkelige til at minimere de tilknyttede risici og udnytte muligheder. Der er ingen internationale retningslinjer for AI-regulering, hvilket gør det vanskeligt at reagere effektivt på udfordringerne og risiciene ved AI-praksis.

Globale perspektiver og standarder

Et andet centralt emne i diskussionen var den internationale dimension af AI-regulering. UNESCO har med sin anbefaling om etisk brug af kunstig intelligens skabt et internationalt retsgrundlag, der har til formål at fremme menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Denne anbefaling giver en global referenceramme, der inkluderer værdier som privatliv, gennemsigtighed, forklarlighed og ikke-diskriminering unesco.de.

Forbindelsen mellem kunstig intelligens og bæredygtig udvikling er også særlig vigtig. Det kræves, at når man bruger kunstig intelligens, skal menneskerettighederne ikke kun respekteres, men at de også skal fremmes aktivt. I denne sammenhæng fremhæves forsigtighedsprincippet: Hvis der er rimelige bekymringer om negative konsekvenser, bør visse anvendelser af kunstig intelligens ikke forfølges yderligere.

Etisk dømmekraft, politisk vilje og samfundsdebatter er afgørende for den fremtidige brug af kunstig intelligens. Efter den officielle diskussion blev der udvekslet yderligere tanker om fremtiden for AI over kringler og vin. Det blev klart, at uddannelse og digitale færdigheder samt en aktiv offentlig debat om udfordringerne ved AI er afgørende.