Lærere kræver stærk skoleledelse: Hvem tager ansvar?

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Fokus for uddannelsesforskning ved universitetet i Lüneburg: kvalifikationsprogrammer til at bekæmpe manglen på skolelederskab i det tyske uddannelsessystem.

Im Fokus der Bildungsforschung an der Uni Lüneburg: Qualifizierungsprogramme zur Bekämpfung des Schulleitungsmangels im deutschen Bildungssystem.
Fokus for uddannelsesforskning ved universitetet i Lüneburg: kvalifikationsprogrammer til at bekæmpe manglen på skolelederskab i det tyske uddannelsessystem.

Lærere kræver stærk skoleledelse: Hvem tager ansvar?

Manglen på skoleledelse i Tyskland bliver i stigende grad et problem for uddannelsessystemet. En aktuel undersøgelse præsenteret i juli 2025 viser, at næsten hver anden lærer (45,4%) ser små udsigter til faglig udvikling. I et stærkt kontrasterende resultat rapporterer deltagere i kvalifikationsprogrammet "Primary school ahead – shaping.learning together", at kun 5,9 % af dem er uenige i lignende vanskeligheder. Interimsrapporten, ledet af Marcus Pietsch, fremhæver de faktorer, der motiverer lærere til at påtage sig ledelsesansvar. Det fremhæver også rollen af ​​kvalifikationsprogrammer, som ses som nøglen til at afhjælpe ledelsesmanglen.

Undersøgelsen er udført sammen med opinionsforskningsinstituttet forsa og involverede en repræsentativ undersøgelse af 932 lærere på almene skoler, herunder deltagere i andet år (2024) af det nævnte program. Prof. Pietsch understreger, at tidlige ledererfaringer og self-efficacy er afgørende faktorer for at tiltrække flere lærere til skolelederstillinger. Kvalifikationsprogrammer som programmet støttet af Alfred Toepfer Foundation F.V.S., Heraeus Education Foundation og ZEIT STIFTUNG BUCERIUS spiller en central rolle i denne udvikling.

Lederinteresse og udviklingsmuligheder

Det centrale fund i undersøgelsen viser, at interessen for lederstillinger blandt lærere varierer fra region til region. Over en fjerdedel af lærerne, nærmere bestemt 27,7 %, kan forestille sig at påtage sig stillingen som skoleleder. Viljen til at påtage sig ledelsesansvar er særlig stor blandt lærere, der deltager i kvalifikationsprogrammer. Engagerede og motiverede lærere, der allerede har opnået positiv ledererfaring, udviser høj vilje til at påtage sig ansvar og efterspørger en stærk skoleledelse for fremtidens skole. Dette skal være individuelt støttende, teamorienteret og præget af alternative læringsformer.

Individuelle undersøgelser tyder på, at specifikke egenskaber såsom selvsikkerhed, vedholdenhed og netværksevner er afgørende for fremtidige skoleledere. Der er en klar sammenhæng mellem deltagelse i førtidsansættelseskvalifikationer og en markant øget interesse for lederstillinger. Lærere, der deltager i sådanne programmer, ser betydeligt bedre muligheder for faglig udvikling.

Udsigter og fremtidig udvikling

Undersøgelsen, der også er tilrettelagt som en longitudinel undersøgelse, gør det muligt at følge ændringer i faglig udvikling og påtagelse af ledelsesansvar over flere år. De første resultater indikerer, at målrettet støtte ikke kun styrker lærernes motivation, men også markant forbedrer deres muligheder for forfremmelse. Den endelige rapport af den omfattende undersøgelse forventes i 2027, hvor resultaterne indtil videre er lovende, men kun begyndelsen på en lang vej.

Sammenfattende er initiativet "Primary School Ahead" en lovende tilgang til at imødegå den akutte mangel på ledere i uddannelsessystemet. De hidtidige resultater giver et solidt grundlag for fremtidige beslutninger inden for kvalificering og forfremmelse af ledere i uddannelsessektoren, hvilket er af stor betydning for den videre udvikling af skoler i Tyskland. Yderligere information om dette emne kan findes i de detaljerede rapporter fra Leuphana Universitet, pædagogisk klik og op bildungsmanagement.net at finde.