Parkinsons og søvn: Sådan øger motion livskvaliteten!

Parkinsons og søvn: Sådan øger motion livskvaliteten!

Parkinsons sygdom er en af ​​de mest almindelige neurodegenerative sygdomme og rammer næsten 2 % af verdens befolkning. Typiske motoriske symptomer omfatter rysten og postural ustabilitet. Men ikke-motoriske symptomer som søvnforstyrrelser forekommer også hyppigt. Disse udfordringer diskuteres i en aktuel analyse af Dr. Müge Yalçin og Prof. Dr. Angela Relógio fra MSH Medical School Hamburg behandlet. Hun studerer det indre urs rolle, også kendt som døgnrytme, i sygdomsudvikling og progression. Deres resultater er baseret på en systematisk gennemgang af videnskabelig litteratur og blev publiceret i artiklen "Circadian Clock Dysfunction in Parkinsons Disease: Mechanisms, Consequences, and Therapeutic Strategy", som vises i tidsskriftet npj Parkinsons Disease. [Medical School Hamburg] rapporterer, at forstyrrelser i døgnrytmer (Circa) ofte observeres hos Parkinsons patienter og kan fremskynde sygdommens progression.

Forskere påpegede, at døgnrytmemekanismer ikke kun regulerer søvn-vågen-cyklusser, men også andre biologiske processer såsom hormonfrigivelse og kropstemperatur. Ifølge EU-projektet CircaDopamine undersøger man, hvordan disse rytmer kan påvirkes ved Parkinsons sygdom. En kronoterapeutisk tilgang kunne være lovende ved at tilpasse terapier til de berørtes biologiske rytmer. Formålet med denne kronoterapi er at øge effektiviteten af ​​terapien og forbedre livskvaliteten for de berørte.

Søvn og motion som terapeutiske tilgange

Betydningen af ​​søvn og motion for mennesker med Parkinsons er også anerkendt af det tyske selskab for Parkinsons og bevægelsesforstyrrelser. V. og Parkinson Foundation fremhævet. For at markere Verdens Parkinsondag den 11. april 2025 afholdes en digital informationsdag med fokus på motion og søvn. Regelmæssig fysisk aktivitet forbedrer ikke kun motorikken, men øger også livskvaliteten for de berørte. Professor Dr. Claudia Trenkwalder påpeger, at motion og sport er de eneste effektive strategier til at afbøde udviklingen af ​​sygdommen. [Parkinson Society] offentliggjorde en omfattende meta-undersøgelse, der undersøgte de positive effekter af træning hos over 7.900 deltagere.

Selvom undersøgelser viser betydelige fremskridt, er der ingen specifikke anbefalinger for specifikke sportsgrene eller intensiteter. En dansk undersøgelse fra 2024 viste, at træning med høj intensitet kan forbedre motoriske symptomer mere end moderat træning. På trods af disse positive resultater er forskning i effektive træningsprotokoller fortsat begrænset, og der er behov for storstilede multicenterundersøgelser.

Ud over fysiske aktiviteter er søvnens indflydelse af stor betydning. Søvnproblemer opstår ofte hos Parkinsons patienter allerede før diagnosen. Disse lidelser kan være forårsaget af medicin og et forstyrret indre ur. Sundhedseksperter anbefaler at forbedre søvnkvaliteten gennem særlige foranstaltninger, såsom elektrisk justerbare senge eller tilpasset søvnhygiejne. Afslappende søvn er afgørende for den neurobiologiske regenerering af hjernen og spiller en afgørende rolle i det lymfatiske system, som hjælper med at rense hjernen under søvn.

Forbindelsen mellem døgnrytmer og Parkinsons sygdom åbner op for nye perspektiver for terapi. En mulig lysterapi kan hjælpe med at lindre søvnforstyrrelser ved neurodegeneration. Fremtidig udvikling inden for lægemiddelforskning skal inkorporere begrebet kronomedicin for at muliggøre bedre behandling af patienter. Forskere er overbeviste om, at efterhånden som forskningen skrider frem, kan der udvikles nye tilgange til at forbedre livskvaliteten for Parkinsons patienter.