Psykolog forsker i konflikt - håb om fred gennem empati!

Psykolog forsker i konflikt - håb om fred gennem empati!

Den israelsk-palæstinensiske konflikt er fortsat et af de mest komplekse og følelsesladede spørgsmål i verdenspolitik. Igangværende forskningsprojekter har til formål at reducere de dybt rodfæstede fjendtligheder mellem de to grupper og fremme bedre forståelse for hinanden. Psykolog Timur Sevincer fra Leuphana Universitet i Lüneburg undersøger de psykologiske mekanismer bag disse konflikter for at finde måder at fremme åbenhed og dialog.

Projektet, der er støttet med en finansiering på 500.000 euro, er i samarbejde med Humboldt University Berlin, den University of California og den Universitetet i Jerusalem. Finansieringen er leveret af det Niedersachsens ministerium for videnskab og kultur og Volkswagen Foundation. Projektet løber i tre år og har til formål at udvikle tiltag, der vil være med til at reducere uforsonlighed.

Følelser i konflikt

For nylig er opfattelsen af ​​konflikten fortsat med at intensiveres, især efter terrorangrebene den 7. oktober 2023 og de igangværende sammenstød i Gaza-striben. Anti-israelske og anti-arabiske holdninger er steget både i den arabiske verden og i Israel, hvilket også er mærkbart i Tyskland og USA. Blandt de antipatier, der hærder fronterne, er opfattelsen af ​​en trussel mod egen gruppe. Sevincers forskning undersøger, hvordan sådanne opfattelser kan fremme negative holdninger til andre grupper.

Han supplerede sin analyse med indsigt fra Oliver Fink, en politolog, der studerer konfliktens følelsesmæssige dimension. Højt Universitetet i Basel Konflikten er præget af negative følelser som ydmygelse, had og vrede, som øger affiniteten til vold. Fink, der boede og forskede i Jerusalem i tre år, beskriver, hvordan ydmygende oplevelser, som ved checkpoints, øger viljen til at bruge vold. Sådanne negative følelser kan forstærkes i en cyklus af hævn og gengældelse, hvilket får fredelige løsninger til at virke næsten umulige.

Tilgange til konfliktløsning

Sevincer undersøger specifikt, om interventioner, der retter sig mod psykologiske processer, kan bidrage positivt til at påvirke holdninger i konflikt. En tilgang er at bruge selvbekræftelser til at fremme positive tanker. Dette bliver testet i Israel, Tyskland og USA på forskellige grupper, herunder pro-palæstinensiske og pro-israelske aktivister.

Finks forskning viser også, at empatiske møder og fælles oplevelser af tab kan afbryde hads og hævnspiral. Han peger på, hvordan personlige forhold, som det mellem en palæstinensisk aktivist og en israelsk fangevogter, kan føre til et hjerteskifte. Sådanne fund er afgørende, fordi de antyder, at empati ikke kun kan opstå tilfældigt, men også kan fremmes gennem målrettede medieringer og workshops.

Sevincers undersøgelse kunne derfor ikke kun bidrage til den videnskabelige diskussion, men også generere praktiske anvendelser for undervisere og konfliktløsningsprofessionelle. Forskningsresultaterne skal være med til at skabe videobaserede interventioner, der kan bruges i praksis. Målet er at fremme mere fredelig sameksistens på lang sigt ved bedre at forstå konfliktens følelsesmæssige og psykologiske grundlag.