Psykopati: Ny indsigt i barndoms- og personlighedsudvikling!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Lær, hvordan ny forskning fra UNI Med Hamburg redefinerer psykopati og kaster lys over barndomsoplevelsers rolle.

Erfahren Sie, wie neue Forschung der UNI Med Hamburg Psychopathie neu definiert und die Rolle von Kindheitserfahrungen beleuchtet.
Lær, hvordan ny forskning fra UNI Med Hamburg redefinerer psykopati og kaster lys over barndomsoplevelsers rolle.

Psykopati: Ny indsigt i barndoms- og personlighedsudvikling!

Nye tilgange til psykopatiforskning udvider forståelsen af ​​denne komplekse lidelse ved at gå ud over det klassiske billede af kriminel adfærd. Fokus er i stedet på problematiske personlighedstræk, der er forankret i DSM-5 alternative model for personlighedsforstyrrelser. Disse omfatter hensynsløshed, impulsivitet og frygtløshed. Disse karakteristika er også genstand for en aktuel undersøgelse foretaget af Institut for Psykologi og Medicin (IFPM) ved Hamburg Medical School, udført af Prof. Dr. Silvia Gubi-Kelm og Prof. Dr. Dahlnym Yoon er instrueret. Ph.d.-studerende Theres Volz og Finja Mäueler støtter projektet, som undersøger virkningerne af stressende barndomsoplevelser.

Forskerne definerer stressende barndomsoplevelser som oplevelser som misbrug og omsorgssvigt, der kan fremme udviklingen af ​​asociale personlighedstræk. Især følelsesmæssigt misbrug kan være afgørende for udviklingen af ​​sådanne egenskaber. Resultaterne af undersøgelsen tyder på, at eksisterende ideer om psykopati skal genovervejes for at udvikle en bedre forståelse af årsagerne og manifestationerne af lidelsen. Denne tilgang er i overensstemmelse med det tilsigtede mål om at forbedre forebyggende foranstaltninger og terapeutiske interventioner for at hjælpe børn, der allerede viser tegn på psykopatiske træk.

Tidlige tegn og diagnose

En almindelig bekymring blandt forældre er, om mangel på empati eller anger hos deres børn kan være et tegn på psykopati. Eksperter understreger, at de fleste børn ikke udvikler psykopati, selvom de nogle gange udviser ond adfærd. Psykopati er et kontinuum, og nogle karakteristika, såsom mangel på skyldfølelse eller manipulation, findes hos mange børn. Udtrykket "psykopat" er dog ikke en officiel diagnose. I stedet bruges "antisocial personlighedsforstyrrelse", selvom "adfærdsforstyrrelse med følelsesløse og følelsesløse træk" for børn på 12 år og derover også tages i betragtning i DSM-5.

Undersøgelser har vist, at tidlige tegn på psykopati kan ses hos børn helt ned til to år. Advarselstegn inkluderer løgn, lusket adfærd og meget selvcentreret adfærd. Youth Psychopathic Traits Inventory (YPI) bruges ofte til at vurdere karakteristika ved psykopati hos unge. Dette instrument fanger aspekter som uærlig charme, grandiositet og impulsivitet. Tidlige indsatser er afgørende, fordi børn med psykopatiske træk kræver specialiserede behandlinger, der går ud over traditionelle disciplinære foranstaltninger, fordi de ofte ikke reagerer på dem.

Terapeutiske interventioner

Behandling af psykopati og antisocial personlighedsforstyrrelse er udfordrende. Mennesker med høj psykopati score er ofte ikke modtagelige for terapeutiske interventioner, hvilket fremmer terapeutisk nihilisme. Evidensen for effektiviteten af ​​psykoterapeutiske behandlingsmetoder, såsom kognitiv adfærdsterapi eller dialektisk adfærdsterapi, er stadig utilstrækkelig. Ikke desto mindre arbejdes der på forskellige terapeutiske tilgange for at reducere symptomerne på psykopati.

Interventioner såsom belønningsbaserede interventioner har vist sig at være nyttige til at producere positive adfærdsændringer. Brugen af ​​medicin såsom antipsykotika kan også være en del af behandlingsplanen for at minimere aggressiv adfærd. I betragtning af lidelsens kompleksitet og de mange faktorer, der kan bidrage til udviklingen af ​​psykopatiske træk - herunder genetiske, familiære og miljømæssige påvirkninger - er professionel hjælp til berørte børn afgørende.

Sammenfattende viser den aktuelle udvikling inden for psykopatiforskning og -behandling, at en grundig forståelse af lidelsen er afgørende for at udvikle effektive terapier og forbedre livskvaliteten for de berørte. Det er fortsat en vigtig bekymring, at yderligere forskning bidrager til at forbedre kvaliteten af ​​evidens på dette område.