Juridisk kandidat kæmper for reproduktiv retfærdighed og generationer!

Juridisk kandidat kæmper for reproduktiv retfærdighed og generationer!

Diskussionen om reproduktive rettigheder er blevet mere intens i de senere år. Professor Dr. Henrike von Scheliha, en anerkendt jurist med en tværfaglig tilgang, har specialiseret sig i sin forskning om dette emne. I et interview understregede hun, at reproduktiv retfærdighed ikke kun har juridiske, men også sociale dimensioner. Hendes mål er at styrke de unges stemmer i politiske processer, især i forhold til de udfordringer, der opstår som følge af ændrede demografiske forhold.

Von Scheliha besluttede sig tidligt for at læse jura, fordi hun ledte efter et fag, der kombinerede intensivt sprogarbejde og social relevans. Hun afsluttede sine studier i Köln og Paris. Hun forsker i øjeblikket i familie- og arveret og har særligt fokus på selvbestemmelsesspørgsmål, der er vigtige både i begyndelsen og i slutningen af ​​livet. De centrale emner for hendes forskning i familieret omfatter forældreskab, børns rettigheder og børns og unges demokratiske deltagelse.

Tværfaglige tilgange i forskning

I 2024 grundlagde von Scheliha og to kolleger forskningsnetværket "ReproGerecht". Målet med dette netværk er den tværfaglige forskning i reproduktive rettigheder og forbedring af diskursen om reproduktiv retfærdighed i samfundet. Især emnerne prævention, abort, ægdonation og internationalt surrogati er i centrum for diskussionen. Hun understreger, at ligestilling og intersektionelle aspekter spiller en væsentlig rolle i denne sammenhæng.

I den aktuelle sociale diskussion ser eksperter som von Scheliha, at angrebene på reproduktive rettigheder ikke kun påvirker individuelle livsbeslutninger, men også sætter spørgsmålstegn ved dybe sociale magt- og ejendomsforhold. I mange lande bliver disse rettigheder i stigende grad begrænset, hvilket ses som en del af større kampe om sociale reproduktionsforhold under kapitalismen. Denne tilgang kræver et intersektionelt politisk-økonomisk perspektiv, der forstår social reproduktion som en del af den overordnede sociale bekymring og ikke kun som biologisk reproduktion.

Fremtidsorienteret forskning

I lyset af de forudsagte demografiske ændringer, hvor hver tredje person vil være over 65 år i 2050, ser von Scheliha behovet for at overveje lighed mellem generationerne som en yderligere forskningsdimension. Hun understreger, at det er vigtigt, hvordan de unges perspektiver afspejles i den politiske diskurs. Hun ser et fremtidigt råd som en mulighed for at gøre disse stemmer hørt.

I sit daglige arbejde værdsætter von Scheliha mangfoldigheden af ​​undervisning, publikationer, projekter og udveksling med studerende. Den største udfordring for hende er dog fortsat tidsstyring, da hun arbejder på mange projekter på samme tid. I juni 2024 flyttede hun til Hamborg for at tage sit professorat og taler positivt om byens livlighed, dens kulturelle mangfoldighed og samspillet mellem mennesker.

Debatten om reproduktive rettigheder forbliver derfor ikke kun et juridisk spørgsmål, men snarere en bekymring for samfundet som helhed, som vil fortsætte med at få større betydning i de kommende år. Den konstant skiftende virkelighed for reproduktive rettigheder kræver aktivt engagement i politisk og social diskussion.

Hvordan Juridisk kursus rapporter, er social reproduktion under kapitalismen tæt forbundet med magtforhold og udbytning. Tilgangen til at forstå reproduktive rettigheder som en del af større samfundskampe er afgørende for fremtidig forskning og politisk uddannelse.

For yderligere information om emnerne for Prof. Dr. Du kan også finde en detaljeret oversigt om Henrike von Scheliha Køn åben.