Højrepopulisme i fremmarch: Hvorfor centrum vakler

Højrepopulisme i fremmarch: Hvorfor centrum vakler

Den 9. marts 2025 flyttede de politiske landskaber i Tyskland og Europa sig yderligere. En ny undersøgelse fra University of Mannheim kaster lys over udviklingen siden slutningen af ​​1970'erne. Det viser, at centerpolitikernes forsøg på at rykke tættere på højrepopulistiske positioner ofte ikke bringer de håbede vælgergevinster. I stedet har vælgerne en tendens til at forblive loyale over for "originalerne" som AfD. Ved at vedtage højrepopulistisk retorik risikerer konservative partier at miste vælgere til AfD, hvilket er en bekymrende tendens.

Især den mangeårige diskussion om migration har fået politikere som Olaf Scholz og Friedrich Merz til at bevæge sig mere mod højreorienterede positioner. Merz troede på, at han kunne vinde vælgere tilbage fra AfD, men hans taktik slog fejl, hvilket satte ham og dele af CDU under pres. Angela Merkel udtrykte bekymring for, at Merz' langsigtede strategi var uholdbar.

Højrepopulisme i europæisk sammenhæng

Tendensen mod normalisering af højrepopulistiske partier siden 1980'erne er ikke kun et tysk fænomen. Lignende udvikling kan observeres i andre europæiske lande. I Østrig vandt FPÖ under Herbert Kickl 28,85 % af stemmerne ved valget til Nationalrådet i 2024 og er nu den stærkeste kraft. Også i Tyskland opnåede AfD op til 30 % af stemmerne ved lokale og nationale valg i 2014, især i forbundsstaterne Sachsen og Thüringen. Prognoser tyder på, at det potentielt kan nå op på 20% ved det føderale valg i 2025.

Denne udvikling stemmer overens med en bredere analyse i Europa, hvor højreorienterede partier har fået indflydelse i mange lande. Italiens premierminister Giorgia Meloni og hendes konservative alliance har en stærk tilstedeværelse på den politiske arena, mens Marine Le Pen fortsat dominerer migrationsdiskussionen i Frankrig. Fremkomsten af ​​højrepopulistiske partier er ofte præget af antidemokratisk og racistisk vrede og udnytter krisesituationer som corona-pandemien og krigen i Ukraine.

Social påvirkning og modstand

Hans Böckler Fonden peger på, at antidemokratiske holdninger ikke kun findes i udkanten af ​​samfundet, men også er udbredt i centrum. Utilfredshed med sociale forhold, forværret af Corona-krisen, spiller en afgørende rolle for modtageligheden over for højrepopulistiske ideologier. 61 % af AfD-vælgerne er enige i konspirationsmyter om pandemien og viser paralleller til lignende tendenser i forbindelse med Ukraine-krigen.

Det aktive civilsamfund har dog potentialet til at modvirke den højreorienterede tendens. Efter afstemninger gik hundredtusinder på gaden for at protestere mod normaliseringsrettigheder. Et stærkt engagement fra fagforeninger kan også være nyttigt til at reducere antidemokratiske holdninger i samfundet.

Sammenfattende kan man sige, at normaliseringen af ​​højrepopulismen i Tyskland og Europa afslører dybere sociale skævvridninger. Politiske institutioner står over for udfordringen med at genvinde befolkningens tillid, samtidig med at diskursen om migration, social ulighed og krisen med demokratiske værdier er mere presserende end nogensinde. Mere end nogensinde er det vigtigt at forstå årsagerne til fremkomsten af ​​højrepopulistiske partier og at udvikle effektive modstrategier.

Leuphana rapporterer, at... | Böckler Fonden analyserer antidemokratiske holdninger... | Deutschlandfunk observerer internationale tendenser...