Suche
Mein Konto
Juridisk strid om russiske midler: Tyskland og Japan i et dilemma!
Philipp Kehl fra University of Bucerius forklarer de juridiske udfordringer ved at konfiskere russiske aktiver til Ukraine.
Juridisk strid om russiske midler: Tyskland og Japan i et dilemma!
I en eksplosiv analyse af den juridiske situation vedrørende konfiskation af russiske udenlandske aktiver kommenterer Philipp Kehl, forskningsassistent og ph.d.-studerende ved lærestolen for offentlig ret, international og europæisk ret, de komplekse spørgsmål omkring den russiske stats indefrosne midler. Disse midler blev blokeret, efter Rusland begyndte sin fuldskala invasion af Ukraine i foråret 2022 som en del af omfattende sanktioner fra G7-landene. Law School rapporteret om de forskellige juridiske indsigelser, der rejses mod konfiskation af midlerne.
Rusland har ført en stor angrebskrig mod Ukraine i over tre år. I løbet af denne tid sanktionerede G7-landene i vid udstrækning Rusland for at bremse dets militære handlinger og støtte Ukraine politisk og økonomisk. Kehl forklarer, at Rusland investerede midler i udlandet for at undslippe potentielle sanktioner og sikre landets økonomiske ressourcer.
Juridiske bekymringer og politiske holdninger
Diskussionen om konfiskation af russiske aktiver viser, at der er forskellige holdninger inden for G7-landene. Tyskland og Japan udtrykker alvorlige bekymringer over de juridiske konsekvenser af en eventuel konfiskation af Ruslands centralbankaktiver. Dette kunne skabe en juridisk præcedens, der kunne genåbne ulovlige erstatningskrav fra Anden Verdenskrig, et spørgsmål, der er ekstremt følsomt for begge lande. Med ordene fra Telepolis: Tyskland og Japan frygter ikke kun Ruslands reaktion, men også negative effekter på stabiliteten af den fælles valuta i Europa.
Frygten er, at Tyskland og Japan, som begge har været ansvarlige for adskillige krigsforbrydelser tidligere, til gengæld kan blive konfronteret med krav om erstatning som følge af en sådan foranstaltning. Især Tyskland står over for betydelige krav fra Polen, anslået til 1,3 billioner dollars, og fra Grækenland til en værdi af omkring 300 mia.
Alternativer og internationale udfordringer
USA går på den anden side ind for fuldstændig konfiskation af russiske centralbankaktiver. De hævder, at internationale sanktioner mod lande, der ikke opfylder deres forpligtelser, er lovligt tilladte. Et forslag fra USA inden for G7 har til formål at forhåndsfinansiere overskud fra de indefrosne midler. Disse midler er beregnet til at tjene som sikkerhed for obligationer, der kunne udstedes af et G7-selskab med særlige formål for at yde økonomisk støtte til Ukraine. Tysklands og Japans politiske position forbliver dog urokkelig, da de ønsker at bevare en ubrugt løftestang mod Rusland.
Debatten om de konfiskerede midler påvirker de grundlæggende principper i folkeretten kritisk. Tyskland hævder, at det i henhold til international ret ikke er tilladt at gøre krav mod stater gældende ved udenlandske domstole. En krænkelse af dette princip kan i væsentlig grad underminere Tysklands retsstilling og få vidtrækkende konsekvenser.
Sammenfattende er spørgsmålet om konfiskation af russiske udenlandske aktiver i centrum af et komplekst netværk af juridiske og politiske overvejelser. G7-landene skal finde en måde at både demonstrere deres støtte til Ukraine og overveje de historiske og juridiske konsekvenser af deres beslutninger. Yderligere oplysninger om de økonomiske sanktioner kan findes i dokumenterne fra Bundesbank at finde.