Selvstændighed for overenskomstforhandlinger styrket: Natarbejdstillæg steg ensartet!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Den føderale forfatningsdomstol præciserer de kollektive forhandlingsparters forpligtelse til princippet om lighed. Indflydelse på nattevagttillæg.

Das Bundesverfassungsgericht stellt die Bindung von Tarifparteien an den Gleichheitsgrundsatz klar. Einfluss auf Nachtschichtzuschläge.
Den føderale forfatningsdomstol præciserer de kollektive forhandlingsparters forpligtelse til princippet om lighed. Indflydelse på nattevagttillæg.

Selvstændighed for overenskomstforhandlinger styrket: Natarbejdstillæg steg ensartet!

Den 10. april 2025 gjorde den føderale forfatningsdomstol det klart i en banebrydende dom, at de kollektive forhandlingsparter er bundet af grundlovens generelle lighedsprincip. Denne beslutning berører især reglerne om natarbejdstillæg og kan få vidtrækkende konsekvenser for den kollektive forhandlingsautonomi. Retten fandt, at alle ansatte skal behandles lige, medmindre der er objektive grunde til uligebehandling. Sondringen mellem forskellige tillæg på 25 % for regelmæssigt arbejdende nattevagter og 50 % for irregulære ansatte blev anset for at være uantagelig, fordi der ikke var nogen objektiv begrundelse for denne differentiering.

Under sagen greb arbejdsgiverne ind over for en afgørelse fra Federal Labour Court, som havde beordret justering af tillæggene. Dette indeholdt et tillæg på 50 % for alle natarbejdere og påberåbte sig grundlovens artikel 3, stk. 1, som ikke kun henviser til arbejdstagernes rettigheder, men også mere klart definerer de tillæg, der skal ydes. Arbejdsgiverne indgav forfatningsklager med henvisning til artikel 9, stk. 3, i grundloven, som beskytter foreningsfriheden. Ikke desto mindre fandt den føderale forfatningsdomstol, at de kollektive forhandlingspartiers forpligtelse til princippet om lighed var ukrænkelig.

Kollektiv forhandlingsautonomi og lighedsprincippet

Dommen har en klar og direkte forbindelse til den kollektive forhandlingsautonomi. Dommerne fastslog, at de kollektive forhandlingsparter har "primær korrigerende myndighed" til at rette op på uberettiget uligebehandling. Det betyder, at domstolene har lov til at gribe ind, men kun hvis overenskomstparterne ikke opfylder deres ansvar. Ved gennemgangen af ​​reglerne er det fortsat uklart, hvordan arbejdsretten vil reagere, hvis overenskomstparterne undlader at foretage en korrektion. Relevansen af ​​denne dom rækker langt ud over den her omhandlede sagsbehandling og vil også kunne få betydning for en lang række andre overenskomster og deres bonusregler.

De forfatningsmæssige klager indgivet af professorer og advokater som Prof. Dr. Jacobs og Prof. Dr. Malorny omfattede over 35.000 sider og angiver vægten af ​​dette spørgsmål. Den præcise effekt af afgørelsen på eksisterende kollektive overenskomster og fremtidig retspraksis er endnu uvist, især med hensyn til EU-Domstolens krav til lov om bekæmpelse af forskelsbehandling.

Retspraksis og overenskomst

Den føderale forfatningsdomstols afgørelse er baseret på den tidligere retlige ramme, som betragter kollektive overenskomster som centrale retskilder i arbejdsretten. Disse kontrakter regulerer overenskomstparternes og tredjemands rettigheder og forpligtelser og har både en aftaleretlig og en normativ orientering. Overenskomstparternes standardisering sker i overensstemmelse med lighedsprincippet, som kræver yderligere afklaring i gældende retspraksis. Federal Labour Court havde tidligere differentieret bonusregler, men denne praksis er nu blevet sat spørgsmålstegn ved af forfatningsdommerne.

Denne grundlæggende beslutning kunne ikke blot præge den fremtidige praksis med natarbejdebonusser, men også belyse de generelle principper om kollektive forhandlingers autonomi og ligebehandling i en bredere sammenhæng. Overenskomstparterne kan i fremtiden stå over for nye udfordringer, da de bliver konfronteret med kravene i princippet om lighed og sikring af retfærdige arbejdsvilkår.

For fremtiden er den lovgivningsmæssige og juridiske accept af afgørelsen fortsat afgørende for at opfylde kravene om ligebehandling i ansættelsesforholdet og samtidig bevare den kollektive forhandlingsautonomi. Indvirkningen på loven om bekæmpelse af forskelsbehandling og mulige reaktioner fra EU-Domstolen afventer stadig. Diskussionen om reformen og tilpasningen af ​​overenskomsterne vil helt sikkert blive stimuleret af denne dom.

law-school.de rapporterer, at... | legal-lawyer-krau.de oplyser, at... | bundesverfassungsgericht.de giver information om...