Videnskab i konflikt: Antisemitisme og ytringsfrihed i fokus

Videnskab i konflikt: Antisemitisme og ytringsfrihed i fokus

Den 10. marts 2025 begyndte begivenhedsserien "Bucerius Campus Dialogues" på Bucerius Law School, som blev arrangeret for at markere universitetets 25-års jubilæum. Åbningen, som blev arrangeret af Bucerius Law Schools Studium generale, gav en platform for dybdegående diskussioner om aktuelle sociale spørgsmål, herunder akademisk frihed, antisemitisme på universiteter og den føderale regerings ekspertisestrategi. Prof. Michael Grünberger, formand for Bucerius Law School, og Katharina Fegebank, anden borgmester i Hamborg og senator for videnskab, ledede dialogen.

I deres bidrag diskuterede Grünberger og Fegebank de udfordringer, som politisk pres og social polarisering udgør for universiteterne. Et centralt emne var den igangværende debat om antisemitisme og den nuværende Forbundsdagsbeslutning, der omhandler emnet. Denne resolution ses som et svar på den voksende antisemitiske diskurs i skoler og universiteter og opfordrer til en klar holdning fra uddannelsesinstitutionerne mod antisemitiske fortællinger. Spørgsmålet rejser sig imidlertid, i hvilket omfang disse indgreb kan bringe den akademiske frihed i fare jødisk general upozornet.

Data og tillid til videnskaben

Grünberger præsenterede også undersøgelsesdata, der illustrerer tillid til videnskaben: Mens kun 9 % af befolkningen i Tyskland stoler på videnskaben, er tallet i USA allerede 23 %. Han tilskrev den øgede skepsis i USA primært corona-pandemien og den tilhørende politiske polarisering. Fegebank understregede, at denne dannelse af mistillid er forankret i det amerikanske samfund, og at universiteter skal betragtes som både steder for videnskab og sociale aktører.

Særligt bemærkelsesværdigt er universiteternes ansvar for at sikre både akademisk frihed og beskyttelse mod diskrimination. Diskussionen fokuserede på behovet for en klar skelnen mellem ytringsfrihed og beskyttelse mod forskelsbehandling. Grünenberger påpegede, at universiteterne i stigende grad bliver bedt om at forholde sig kritisk til antisemitisme uden at forhindre legitim kritik af israelsk politik. Denne dobbelte udfordring bliver mødt af Berlin politik nøje observeret.

Forebyggelse og refleksion

Forbundsdagens resolution repræsenterer ikke kun en reaktionsmekanisme på voksende antisemitisme, men rejser også vigtige spørgsmål om grænserne for, hvad der kan siges. Kritikere advarer om, at sådanne standarder kan begrænse den akademiske frihed. Universiteter står over for udfordringen med at fungere som rum for nuancerede perspektiver uden at krydse normative grænser, der kunne indsnævre debatter unødigt.

Prof. Manuel J. Hartung, administrerende direktør for ZEIT STIFTUNG BUCERIUS, advarede om, at universiteterne skal spille en vigtig rolle i bekæmpelsen af ​​desinformation. Dette kræver dog også kritisk refleksion over eget undervisningsindhold og metoderne til at formidle viden. De jødisk general understreger, at universiteterne regelmæssigt skal beskæftige sig med antisemitiske fænomeners foranderlighed for både at fungere som uddannelsesinstitutioner og som beskyttende rum for unge jøder.

Samlet set er "Bucerius Campus Dialogues" et skridt i den rigtige retning for at fremme de presserende nødvendige diskussioner mellem videnskab, politik og samfund. I fremtiden vil rækken af ​​begivenheder fortsat repræsentere højdepunkterne for videnoverførsel og social dialog i Hamborg.