Circadian Rhythms: Nøglen til sund aldring hos kvinder!

Circadian Rhythms: Nøglen til sund aldring hos kvinder!

Det cirkadiske ur spiller en afgørende rolle i reguleringen af ​​mange fysiologiske processer, herunder søvn-vågen-cyklusser, stofskifte, hormonsekretion og immunfunktion. Aktuel forskning viser, at der er betydelige forskelle i døgnrytmer mellem mænd og kvinder, blandt andet på grund af hormonelle udsving og genetiske faktorer. Disse forskelle bliver særligt tydelige under aldring og overgangsalder hos kvinder, som f.eks Lægeskole Hamborg rapporteret.

Døgnrytmeforstyrrelser kan have alvorlige konsekvenser, herunder søvnløshed, humørsvingninger og stofskifteforstyrrelser. En gruppe forskere bestående af Dr. Deeksha Malhan, Dr. Müge Yalcin, Prof. Dr. Angela Relógio og andre kolleger fra NobodyToldMe af sisu health GmbH og University of Würzburg har lanceret en prospektiv undersøgelse, der adresserer dette problem. Formålet med denne undersøgelse er at bidrage til døgnmedicin og give ny indsigt i tidsbaserede livsstilsinterventioner for at understøtte sund aldring hos kvinder.

Årsager til søvn-vågen rytmeforstyrrelser

Circadian søvn-vågen rytmeforstyrrelser kan have både interne og eksterne årsager. Mens de interne årsager ikke er specificeret, er de eksterne årsager forskellige. Dette omfatter:

• Jetlag, insbesondere bei Reisen von West nach Ost,
• unregelmäßige Schichtarbeit oder Arbeitszeiten,
• häufiges Zubettgehen und Aufwachen zu unterschiedlichen Zeiten,
• lange Zeit im Bett verbringen,
• geringe Sonnenlichteinwirkung oder Blindheit,
• Einnahme bestimmter Medikamente oder illegaler Drogen.

En vending af søvnrytmen forekommer ofte, især hos hospitalspatienter, som bliver vækket om natten og udsættes for lidt sollys i løbet af dagen. Forskellige typer af døgnrytmeforstyrrelser i søvn-vågen rytme er blevet dokumenteret, herunder forsinket søvnfasesyndrom, hvor syge går sent i søvn og vågner sent.

Biologiske ures rolle

Døgnrytme er fysiske, mentale og adfærdsmæssige ændringer, der følger en daglig cyklus og reagerer på lys og mørke. Disse rytmer er til stede ikke kun hos mennesker, men også hos dyr, planter og mikrober. Studiet af disse rytmer kaldes kronobiologi. Et centralt biologisk ur, den suprachiasmatiske kerne (SCN), spiller en afgørende rolle ved at synkronisere alle biologiske ure i kroppen. SCN modtager information fra øjnene og påvirker dermed søvnregulering og andre kropsfunktioner.

For nylig er forskere begyndt at se nærmere på virkningerne af skifteholdsarbejde og nattelyseksponering på døgnrytmer. Forstyrrede døgnrytmer er kendt for at være forbundet med kroniske helbredstilstande såsom søvnforstyrrelser, fedme, diabetes, depression og bipolar lidelse. Manglende produktion af serotonin, som hovedsageligt produceres under dyb søvn, kan også føre til søvnforstyrrelser og andre psykologiske problemer. Læge højdepunkter.

Resultaterne af den nuværende forskning kan hjælpe med at udvikle løsninger på eksisterende søvnforstyrrelser samt andre sundhedsproblemer forbundet med døgnrytmer. Resultaterne af døgnmedicin tilbyder derfor lovende tilgange til bæredygtigt at forbedre livskvaliteten, især for ældre kvinder.