Europas fremtid: Hvad Trump 2 betyder for de transatlantiske forbindelser!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Den 7. maj 2025 diskuterede eksperter konsekvenserne af den anden Trump-administration for EU i Helmut Schmidt Auditorium.

Am 7. Mai 2025 diskutierten Experten im Helmut Schmidt Auditorium über die Folgen der zweiten Trump-Administration für die EU.
Den 7. maj 2025 diskuterede eksperter konsekvenserne af den anden Trump-administration for EU i Helmut Schmidt Auditorium.

Europas fremtid: Hvad Trump 2 betyder for de transatlantiske forbindelser!

Den 7. maj 2025 fandt en betydningsfuld begivenhed sted i Helmut Schmidt Auditorium på Bucerius Law School, der omhandlede konsekvenserne af Donald Trumps anden embedsperiode for Den Europæiske Union (EU). Organiseret af Studium generale i samarbejde med ZEIT STIFTUNG BUCERIUS og Hertie-skolen, var eksperter samlet for at diskutere udfordringerne og mulighederne for Europa i denne komplekse geopolitiske kontekst. Blandt diskussionsdeltagerne var Johanna von Eben-Worlée, en fremtrædende familieforretningskvinde fra Hamborg, David McAllister, formand for Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg, og professor Dr. Burkhard Schwenker, en respekteret ledelseskonsulent.

Diskussionen blev ledet af Dr. Cornelius Adebahr modereret og begyndte med en velkomst af professor Dr. Michael Grünberger, formand for Bucerius Law School. Konsensus om forværringen af ​​de transatlantiske forbindelser siden starten af ​​Trumps anden periode var klar. Ikke desto mindre var der et optimistisk syn på de fremtidige muligheder for Europa. Eben-Worlée udtrykte en nøgtern konklusion og henviste til alvorlige udfordringer, der er opstået fra blokerede detailkæder, told og skiftende produktionssteder.

Transatlantiske udfordringer

Det transatlantiske forhold er formet af mange spørgsmål, herunder energiforsyning, økonomisk politik og forsvarskapacitet. I den forbindelse opfordrer både amerikanere og europæere til streng handling. Begge sider vurderer den overordnede politiske situation på samme måde, men lægger forskellige accenter i deres forventninger til deres respektive samarbejde. McAllister beskrev de seneste uger som "forfærdelige" og advarede om en yderligere reduktion i delte fremskridt.

Professor Schwenker beskrev Atlanterhavsbroen som "sammenbrudt" og gjorde det klart, at Europa ikke skulle forblive fast i teoretisk analyse, men skulle tage affære. De identificerede indsatsområder omfatter især handel, økonomi og forsvar. Eben-Worlée opfordrede også til at begrænse skaderne forårsaget af told og bedre tilpasningsevne gennem frihandelsaftaler for at styrke EU's økonomiske suverænitet.

Strategier for fremtiden

Forslagene under arrangementet pegede på behovet for at udvikle Europas egen sikkerheds- og forsvarsindustri. Professor Schwenker understregede, at dette skal ske med passende økonomiske ressourcer. Eben-Worlée gik også ind for integrationen af ​​forskningsinstitutter i området "forsvarsteknologi" og brugen af ​​Tysklands og Europas økonomiske styrker, især inden for områder som kunstig intelligens (AI), automatisering og klimaforskning.

Diskussionen var også baseret på analysen af ​​aktuelle handelsrelationer og den geopolitiske kontekst, især Kinas rolle. I en rapport fra det tyske udenrigsråd (DGAP) beskrives EU som at have et af de mest integrerede bilaterale handels- og investeringsforhold i verden med USA. Gruppen understreger, at Tyskland og EU stræber efter at udvide samarbejdet med USA og samtidig undgå handelskonflikter. Dette er særligt relevant, da Biden-administrationen fortsætter med at forfølge handelspolitiske tilgange under Trump, og rivaliseringen med Kina intensiveres.

Udfordringerne som følge af den aktuelle politiske udvikling kræver et højt niveau af koordinering og engagement fra begge sider af Atlanten. Dette er den eneste måde at sikre langsigtet fred og velstand i den transatlantiske region. Med det kommende amerikanske præsidentvalg i 2024 og mulige yderligere ændringer i handelspolitikken er det afgørende, at Europa ikke kun reagerer, men proaktivt udvikler sine egne strategier for at konsolidere sin position på den globale scene.

Samlet set gør resultaterne af diskussionen og den delte indsigt det klart, at transatlantiske forbindelser ikke kun er et centralt emne på den politiske dagsorden, men også en afgørende faktor for økonomien og sikkerheden i begge regioner.

Yderligere information og dybdegående analyser af transatlantiske relationer kan findes i rapporterne fra law-school.de, hss.de og dgap.org.