Farvel til prof. Dr. Volker Roelcke: En gennemgang af sygehistorien

Farvel til prof. Dr. Volker Roelcke: En gennemgang af sygehistorien

Den 21. juni 2025 vil det medicinske undervisningscenter ved Justus Liebig Universitetet i Giessen (JLU) være mødested for et vigtigt afskedssymposium for den respekterede lægehistoriker prof. Dr. Volker Roelcke. Arrangementet starter klokken 10.00 og slutter klokken 16.30. En hilsen vil blive givet af prof. Dr. Jürgen Lohmeyer, dekan på Det Medicinske Fakultet.

Prof. Roelcke har i sin karriere især fokuseret på medicinhistorien under nationalsocialismen og psykiatriens historie. Han har også beskæftiget sig intensivt med etikken i medicinsk forskning på mennesker. Han var den stiftende formand for Lancet Commission on Medicine and National Socialism og er også medlem af National Academy of Sciences Leopoldina.

Forventede bidrag og oplægsholdere

Talrige anerkendte eksperter fra forskellige byer og lande forventes til afskedssymposiet. Annoncerede talere omfatter:

• Walter Bruchhausen (Bonn)
• Herwig Czech (Wien)
• Christoph Gradmann (Oslo)
• Simon Duckheim (Gießen)
• Hans-Georg Hofer (Münster)
• Joachim Jacob (Gießen)
• Anthony Kauders (Keele)
• Michael Knipper (Gießen)
• Katharina Kreuder-Sonnen (Köln)
• Etienne Lepicard (Jerusalem)
• Maike Rotzoll (Marburg)
• Thomas Schlich (Montreal)
• Heinz Schott (Bonn)
• Sascha Topp (Berlin)
• Amir Teicher (Tel Aviv)

Medierne inviteres til at rapportere om symposiet. Pressen kan kontaktes via Simon Duckheim, Michael Knipper og Andreaüger.

Forskningssamarbejde om nationalsocialisme

I forbindelse med medicinsk historie under nationalsocialismen er et femårigt forskningssamarbejde mellem Paul J. Weindling og Center for Videnskabsforskning også værd at nævne. Dette samarbejde omfatter tre væsentlige delprojekter, der omhandler specifikke aspekter af medicinsk praksis og deres historiske implikationer.

• Opfer medizinischer Forschung im Nationalsozialismus: Hier liegt der Fokus auf den Erfahrungen und Reaktionen der Opfer medizinischer Experimente zwischen 1933 und 1945, insbesondere in geschlossenen Institutionen wie Ghettos und psychiatrischen Kliniken.
• Rassifizierung der Forschung: Diese Studie untersucht die Auswirkungen der Zwangsforschung auf die Medizin nach dem Zweiten Weltkrieg, insbesondere durch Auswertung von Dissertationen und Habilitationen, die bisher weniger erforscht wurden.
• Vertreibung und Wiederansiedlung verfolgter Mediziner: Das letzte Projekt beleuchtet die Geschichten weniger bekannter Ärzte und Heilberufe, die emigrieren mussten und deren Wiedereingliederung in die Gesellschaft und den Beruf.

Formålet med denne forskning er at dokumentere de varige effekter på det tyske forskningslandskab. Offerrapporter samt databaser og biografier arkiveres og opbevares digitalt for at tjene som værdifulde ressourcer for både nuværende og fremtidig forskning.

For yderligere information om emnerne medicinsk historie forskning og kommende begivenheder, er JLU-webstedet et informativt kontaktpunkt: JLU Giessen. Forskning i medicin under nationalsocialismen er uløseligt forbundet med at komme overens med historiske uretfærdigheder og er fortsat af stor social relevans.